Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse er dannet af en lille gruppe af landmænd, der ikke mener staten har ret til at pålægge kommunerne at indføre sprøjteforbud hos landmændene.
En ny forening har set dagens lys.
Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse er navnet, og foreningen er dannet af en lille gruppe landmænd, der er utilfredse med de sprøjte- og pesticidforbud som landmænd og lodsejere i flere kommuner bliver pålagt som en del af drikkevandsbeskyttelsen. Derfor vil foreningen nu samle medlemmer for at lægge sag an mod staten.
Den nye foreningen vil samle alle lodsejere og landmænd for at vise, at det fagligt og juridisk er muligt at imødegå de indgreb, som foreningen mener, kommunerne er i gang med overfor lodsejere over hele landet. Derfor vil foreningen lægge sag an mod staten, fordi den ikke mener, at staten har ret til at pålægge kommunerne at indføre sprøjteforbud hos landmændene.
Bag foreningen står omkring 25 landmænd, der har fået juridisk hjælp til at oprette foreningen hos advokat Hans Sønderby fra Sønderby Legal.
"Den her sag er relevant for alt fra fritidslandmanden, til gartnerier og alle der ejer eller forpagter noget jord", siger Bente Andersen, der er planteavlskonsulent i Skanderborg- og Århusområdet og tilknyttet både Bæredygtigt Landbrug og Foreningen for Reduceret Jordbrug og nu også den nye Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.
Inspireret af bedersagen
Indtil nu har foreningen været en lukket kreds af landmænd, der især inspireret af og på bagkant af beder-sagen, hvor Aarhus Kommune har indført forbud mod brug, opbevaring og håndtering af sprøjtemidler hos ni landmænd, har sat sig for at gøre noget ved, hvad de mener, er en juridisk forkert måde at beskytte grundvandet på.
Derfor startede en gruppe af lodsejere allerede i januar 2019 med at skaffe grundlaget for den faglige og juridiske indsats, der er nødvendig. Nu er gruppen nået så langt, at den er klar til at samle lodsejere fra hele landet.
Aarhus Kommunes sprøjteforbud blev påklaget af lodsejerne, lokale foreninger og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, der dog tabte sagen hos Miljø- og fødevareklagenævnet. Landbrug & Fødvarer har i øjeblikket gang i fire sager mod kommuner, mens den nye forening satser på at tage kampen endnu højere oppe:
"Det er meget vigtigt, at det skal ses som et supplement. Vi håber at Landbrug & Fødevarer fortsætter i mod kommunerne, og så tager vi den her i mod staten. På den måde er det tænkt som, at vi har flere skud i bøssen", siger Bente Andersen.
Sagen skal bygges på fakta
Foreningen er stiftet uafhængig af politiske organisationer, da man ikke ønsker en politisk og følelsesbåret diskussion af sagen, men en faglig vurdering.
"Det er frustrerende for os fagfolk at se, at fagligheden er væk. Sager som det her kan man ikke diskutere i det offentlige rum, for der kommer det til at handle om følelser", siger Bente Andersen.
"Det er utroligt at man ikke tænker helheden ind i sådan nogle tiltag her. De landmænd, der bliver ramt, får svært ved at dyrke pløjefrit, som politikerne godt ved, er godt for klimaet. Og så er de blinde for andre forureningskilder af grundvandet", påpeger planteavlskonsulenten.
Landbrug & Fødevarer Hilser Velkommen
Selvom foreningen er uafhængig af politiske organisationer, håber man stadig på opbakning fra både landboforeninger, BL og L&F. Og netop i Landbrug & Fødevarer er man blevet bekendt med oprettelsen af den nye forening.
"Jeg er ikke blevet præsenteret for, hvordan man vil gøre de her ting fra foreningens side, så det kan jeg ikke tage stilling til", siger Morten Høyer, direktør i Landbrug & Fødevarer.
"Men alle kræfter der vil være med på den her dagsorden er rigitig fint. Vi kæmper med næb og klør, men flere fronter til at bekæmpe ringe faglighed ude i kommunerne og klagenævnet i forhold til grundvandsbeskyttelsen er godt", fortsætter han.
Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse indkalder alle interesserede lodsejere til møde om indsatsplaner og forbud mod pesticider den 3. juli på Sabro Kro.
Faktaboks
Sprøjteforbud
- For at beskytte grundvandet har Miljøstyrelsen kortlagt og udpeget områder, hvor det er nødvendigt med en ekstra indsats for at beskytte drikkevandet. Når et område er kortlagt af Miljøstyrelsen, bliver det overdraget til den berørte kommune, der skal udarbejde en indsatsplan for det kortlagte område.
- Aftaleparterne bag aftalen 'Pesticidstrategi 2017-21' har 11. januar 2019 vedtaget en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO (boringsnære beskytelsesområder) inden udgangen af 2022 med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO.
- Bedersagen: Sagen har verseret i seks år, siden Aarhus Kommune udarbejdede ’Indsatsplan Beder’ i 2013. Et egentligt sprøjteforbud blev en realitet i november 2017, da et flertal i Aarhus Byråd forbød ni landmænd i Beder at bruge pesticider på deres marker i et indsatsområde til beskyttelse af drikkevand omkring byerne Beder, Mårslet og Malling, syd for Aarhus by.
- Også andre kommuner har været langt fremme med indsatsplaner, blandt andet i Silkeborg og i Egedal Kommune har Miljø- og Fødevareklagenævnet bakket op om forbuddet mod brug af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder, men Landbrug & Fødevarer har indledt en retssag, der giver opsættende virkning i to år.
Kilder: Miljø og Fadevareministeriet , Danva og eget arkiv
https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/grundvand/saadan-beskytter-vi-grundvandet/https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/grundvand/boringsnaere-beskyttelsesomraader/https://www.danva.dk/nyheder/2018/kampen-for-rent-drikkevand/
