Ny frøformand i fuldt sving

Ung landmand indtager formandspost i L&Fs frøsektion.

Troels Prior Larsen, Falster, blev tirsdag eftermiddag valgt som formand for frøsektionen i Landbrug & Fødevarer. Han afløser Thor G. Kofoed, som trækker sig som formand efter 24 år, da han er blevet viceformand for L&F.

Troels Prior Larsen har været med i frøsektionens bestyrelse i to år og sidder i en række udvalg. Desuden har han været med i havefrøavlerforeningens bestyrelse og dens repræsentant i Brancheudvalget for Frø.

Troels Prior Larsen er 34 år og agrarøkonom. Desuden har han gået tre år på Københavns Universitet, dog uden at få papir på det, da den ejendom, han driver i dag, pludselig kom til salg. I alt driver han 200 hektar i samarbejde med sin far på Falster. Han dyrker både mark- og havefrø – i alt cirka 80 hektar – og der er lige fra græsser til kål og blomsterfrø på bedriften.

Han har været med i bestyrelsen siden februar og brænder bl.a. for at sikre erhvervet lov til at bruge de nødvendige pesticider.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle