Flere efterafgrøder, større udgifter, mindre vintersæd, KO-krav og et ekstremt bureaukrati. Det kan for nordjyderne blive konsekvensen af en ny gødningslov, hvis den vedtages i den form, den har nu, vurderer Agri Nord.
Der er ekstra skrappe efterafgrøderegler på vej til nordjyske landmænd i en ny gødningslov, som er i høring frem til 18. december.
Der er forlydender om, at de, der sår efterafgrøderne sent, skal kompensere for det sene tidspunkt med flere efterafgrøder.
Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.
Nordjyderne høster generelt 7-14 dage senere end resten af landet på grund af det nordlige klima, og det er derfor dem, der sår senere – og dermed dem, der bliver hårdest ramt af de nye krav.
"Der er tale om, at vi kan risikere helt op til 50 procent ekstra efterafgrøder", siger chefkonsulent i Agri Nord, Flemming Floor Jensen.
Jo senere efterafgrøderne sås, jo dårligere vokser de og dermed opsamler de mindre kvælstof. Det er baggrunden for at pålægge de sent såede efterafgrøder yderligere krav.
Konsekvenserne af den nye lov er så alvorlige, at det skal være hovedemnet onsdag den 28. november, når Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, holder regionalt møde hos Agri Nord fra kl. 19.00.
Urimelige krav dobles op
De nye krav er helt urimelige, vurderer formand for Agri Nord Planteavl, Rene Lund Hansen.
"En sådan ordning med ekstra efterafgrøder er sådan set på sin plads de år, hvor vejret bety-der, at der er en sen høst i hele landet. Men vi nordjyder bliver ramt hvert år, fordi vi generelt er 1-2 uger senere end Syddanmark", siger formanden og tilføjer:
"På den måde bliver vi straffet for, hvor vi bor. Vi kan jo først så efterafgrøderne, når vi har høstet".
Han mener desuden, at de nye krav straffer de nordjyske landmænd dobbelt på et område, hvor de i forvejen har urimelige krav. På mange af de nordjyske arealer giver efterafgrøder ifølge formanden ingen mening.
"Vi sår lige nu efterafgrøder på arealer, der ifølge målinger er langt mere robuste, end man tidligere har regnet sig frem til. Nu får vi så en yderligere straf, så vi bliver ramt dobbelt", siger han.
Han er ellers glad for at have efterafgrøderne de steder, hvor der fagligt set er belæg for at have dem.
Nemlig der hvor de op-samler kvælstof, som i stedet for udvaskning kan gemmes til næste års afgrøde.
Koster flere tusinde kroner pr. hektar
Den øgede mængde efterafgrøder giver nordjyderne en lang række ulemper. Det kommer i første omgang til at koste ekstra at etablere de ekstra efterafgrøder.
Dertil skal lægges en manglende indtjening, da efterafgrøderne blokerer for etableringen af vintersæd.
"Det kan nemt koste 2.-3.000 kroner pr. hektar at have vårafgrøder i stedet for vinterafgrøder, vurderer Flemming Floor Jensen.
Ekstremt bureaukrati
Loven lægger op til, at efterafgrøder må destrueres otte uger efter etablering. Det er i og for sig positivt, vurderer chefkonsulent Flemming Floor Jensen, Agri Nord. Det giver nemlig en mere fleksibel ordning, der tager hensyn til vejret, fremfor datoen i kalenderen.
Men den fleksible løsning har en alvorlig slagside, for den betyder, at landmanden skal indbe-rette såtidspunkt for hver enkelt mark. Måske allerede 31. august eller 10. september efter forlydender.
"Det er ekstremt bureaukratisk, og for os på planteavlskontoret i Agri Nord kan det sagtens betyde op til 20.000 ekstra indberetninger", siger chefkonsulenten.
Mangelfuld etablering koster træk i støtten
Den nye lov lægger desuden op til, at mangelfuld etablering vil koste træk i hektarstøtten.
I dag er det sådan, at kan man ikke leve op til efterafgrødekravene, har man mulighed for at reducere sin kvælstofmængde senere og på den måde opfylde miljøkravene.
Den mulighed ser det dog ud til, at den nye gødningslov vil sætte en stopper for.
