Ny klimaaftale rammer mindre biogasanlæg: "Det bliver en hård omstilling"

Hjerner skal lægges i blød, og markplanerne for de næste år tegnes om.

En ny politisk aftale vedtaget med et bredt flertal i Folketinget betyder nemlig, at ejere af biogasanlæg ikke længere må hælde lige så meget majs, roer, græs og andre energiafgrøder i deres anlæg, som de plejer, og det indebærer, at mange skal til at se sig om efter anden biomasse til deres grønne gasproduktion. Sådan lyder konklusionen fra Biogas Danmark.

"Der er ingen tvivl om, at for nogle gårdbiogasanlæg bliver det her en voldsom og hård omstilling", siger formand for Biogas Danmark Henrik Høegh.

Aftalen betyder, at mængden af energiafgrøder, altså afgrøder, der er helt eller delvist dyrket med henblik på energiudnyttelse, gradvist skal sænkes fra 12 til 4 procent frem mod 2024, og at majs helt skal udfases i biogassen inden 2025.

"Mange ejere af mindre biogasanlæg er helt afhængige af, at de kan bruge de her energiafgrøder - især majs. Ejerne tilpasser deres markplan og udbytte, så det passer til biogasanlægget, og derfor er det voldsomt, når man beslutter helt at stoppe brugen af sådan et input", siger han.

Rammer de små

Siden 2015 har der været en politisk bestemt grænse for mængden af energiafgrøder i biogasproduktionen.

Begrundelsen er, at energiafgrøderne forringer biogassens samlede miljø- og klimaaftryk, og aftalen er dermed et udtryk for klimahensyn og ikke fordi afgrøderne skal bruges andetsteds. Ifølge Energiafgrødeanalysen, lavet af SDU og Seges, kan biogas produceret på majs i værste fald have et klimaaftryk svarende til fossil naturgas.

Aftalen rammer derfor i langt mindre grad de større biogasanlæg, der for at sælge deres klima-certifikater for den grønne gas har udfaset brugen af energiafgrøder.

"De store og ofte selskabsejede anlæg er allerede vant til at arbejde med restprodukter som kartoffelpulp, fiskeaffald og lignende, mens de mindre anlæg arbejder med at recirkulere selve gårdens egen produktion, så det er ofte egen gylle og ensileret majs eller græs", siger Henrik Høegh, der ser, at også de mindre anlæg nu må på markedet og lede efter industrielle restprodukter eller slæt fra efterafgrøder og udyrkede arealer.

Truer samhandlen

Kristian Lundsgaard-Karlshøj har haft biogasanlæg på herregården Ausumgaard syd for Struer i en del år efterhånden. I anlægget producerer han årligt omkring 10 mio. kubikmeter biometan af primært møg fra gårdens slagtekyllingeproduktion, halmrester og indkøbt møg fra andre landmænds kvæg, kalve og heste samt andres overskuds-grovfoder eller græs produceret til formålet.

Men sidstnævnte skal han fremover overveje nøje om kan betale sig. 

"Det betyder, at jeg ikke kan købe lige så meget græs eller grovfoder, som andre landmænd ikke selv kan bruge, for jeg skal passe på ikke at overstige grænseværdien for energiafgrøder i mit anlæg", siger Kristian Lundsgaard- Karlshøj.

"Det mindsker muligheden for samhandel mellem landmændene, og det synes jeg er rigtig ærgerligt for os alle sammen. Nogle kan måske risikere, at de ikke kan få afsat deres græs eller ensileret majs, hvis det ikke må komme i biogasanlægget, og med en mistet afsætningskanal kan det også betyde lavere værdi for nogle af afgrøderne".

På Ausumgaard driver de 1.000 hektar økologisk planteavl og har en halv mio. årlige slagtekyllinger samt vindmølle og biogasanlæg.

Bedre end udspillet

Henrik Høegh glæder sig dog over, at aftalen er endt, som den er. Udspillet indeholdt, ifølge ham, nemlig ikke en udfasningsperiode på tre år.

"Vi må sige, det var et meget voldsomt udspil, der kom", siger han og fortsætter:

"Når der nu er en politisk uvilje mod energiafgrøderne, er vi selvfølgelig tilfreds med, at det trods alt lykkedes at få forhandlet en udfasningsperiode ind i aftalen og at hæve bundfradraget på de første ton biomasse".

Ifølge Klima- Energi- og Forsyningsministeriet udgjorde majs 2019-2020 ca. 80 procent af energiafgrøderne i biogasproduktionen.