Ny minister: Jeg kan ikke tillade, at praktikant-ordning bruges til social dumping

Lempelser for udenlandske landbrugspraktikanter fjernes for at undgå løndumping, ifølge Mattias Tesfaye. Men landbruget peger på, at ordningen handler om uddannelse.

I maj lempede den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) reglerne for udenlandske landbrugspraktikanter. Til stor tilfredshed i landbruget. Med lempelserne blev det bl.a. muligt at have praktikanter i 18 måneder, ligesom før 2015, hvor reglerne dengang blev strammet. Ordningen nåede dog kun at vare fra 1. juni til 4. juli, hvor den nye minister, Mattias Tesfaye (S), tilbagerullede lempelserne med dags varsel. Landbruget er uforstående, men ministeren er af en anden holdning.

»Jeg ser stigningen af antallet af ansøgere til praktikantordningen som udtryk for, at flere landmænd har benyttet sig af muligheden og de lempede regler til at få billig arbejdskraft. Men det er ikke hensigten med ordningen«, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Som noget af det første i sin ministergerning har Tesfaye derfor valgt at trække lempelserne tilbage.

I den korte tid, vinduet med lempelserne har stået åbent, er antallet af ansøgere til landbrugets praktikantordning nemlig fordoblet. I maj var der tale om 112 ansøgere. Efter at Inger Støjberg lempede reglerne umiddelbart inden folketingsvalget grundlovsdag, steg tallet i løbet af juni til i alt 226.

Skal bruges rigtigt

Ministeren vil ikke bruge ordet misbrug i forbindelse med stigningen af ansøgningstallet.

»Som minister er det mit ansvar at sikre, at ordningen rent faktisk bliver brugt til uddannelse og til unge mennesker. Derfor har jeg rullet ændringerne tilbage, så det er en ordning for unge under 30 år og med et krav om, at de lærer sproget«.

»Der er jo i forvejen unge, der gerne vil arbejde i landbruget. Det kan man se på, at der er unge, der søger ind på landbrugsskolerne«, mener Mattias Tesfaye. Han opfordrer landbruget til at gøre arbejdet i landbruget interessant for folk på overførselsindkomster eller fra andre dele af EU.

»Jeg kan godt forstå, hvis man i landbruget er træt af, at reglerne bliver ændret igen. Men jeg vil altså ikke tage ansvar for, at det er en slingrekurs«, siger Mattias Tesfaye.

Det handler om uddannelse

Hos LandboSyd med formand Mogens Dall og HR-chef Dennis Calender giver man ikke meget for, at ordningen skulle handle om løndumping.

»Alle higer efter arbejdskraft. I landbruget har vi en super ordning med at kunne lave praktikantaftaler. Det er del af uddannelse, hvor man for mange år siden har committed sig til at ville hjælpe de lande, hvor vi får praktikanter fra«, siger Dennis Calender.

»Man bliver også træt af at man skubber det ind under løndumping, og ikke uddannelse og lærdom. Det her er også hjælp til selvhjælp hvor vi uddanner nogen mennesker, vi løser produktionsproblemet, og vi kan sende nogen hjem med viden og ballast«, tilføjer Mogens Dall.

De påpeger, at en udenlandsk praktikant er ligelønnet med en dansk, og at de udenlandske praktikanter ikke tager pladser fra de danske.

Samtidig kritiserer Mogens Dall, at ordningen tilbagerulles så hurtigt.

»Det er da slingrekurs så det vil noget. Hvad for et ben skal vi stå på? Det kommer til at gøre ondt i produktionsdanmark, at man politisk vil manifestere sig. Det er en bjørnetjeneste«.

Samtidig er varigheden på 12 måneder ifølge Mogens Dall og Dennis Calender ikke nok til at give praktikanten den bedste uddannelse.

L&F: det kan koste pladser

Hos Travel to Farm på Axelborg er programkoordinator, Hans-Henrik Jørgensen, også ærgerlig.

Han minder om, at der reelt er tale om en tilbagerulning til de regler, man har levet med siden 2015. Men at den pludselige tilbagerulning kan betyde, at han får færre værtsfamilier, hvor han kan placere praktikanter.

»Pointen er, at nogen landmænd vil sige, at de ikke får nok ud af ordningen når det kun er 12 måneder«, siger han.

Samtidig kan det også begrænse, hvem der søger til Danmark. For ansøgerne skal bekoste både visum og sprogtest, og det er penge de gerne vil have mest muligt igen. Her kan især frilandsgartnerier rammes, siger Hans-Henrik Jørgensen.

»Det bliver mere og mere meningsløst økonomisk at invitere en praktikant for 4-5 måneder, for der er kortere tid til at tjene udgifterne ind for vedkommende. Kan et gartneri kun tilbyde praktik i nogle måneder, hænger det ikke økonomisk sammen for praktikanten«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle