Ny optur for tyske slagtegrise

Efter en længere pause for noteringsstigninger i Tyskland er noteringen igen i fremgang.

Tyske slagtegrise stiger igen i pris og bryder over 17 kroner.

Det melder Danske Svineproducenter.

Noteringen stiger 37 øre og lyder på 17,36 kroner. Udbuddet er fortsat lille i Tyskland, og slagterierne er udfordret med at få fyldt slagtekæderne.

Noteringsstigningen kom ikke som den store overraskelse, idet den tyske producentforening ISN's grisebrs har haft en række partier af grisekød, der har været solgt 75-90 øre over den officielle tyske notering.

På kødmarkedet er der også optimisme.

- På kødmarkedet har de fleste priser været stabile på det seneste. Imidlertid er mange markedsinteressenter optimistiske i forhold til, at der kommer prispositive impulser i de kommende uger. For det første regner man med stigende priser i forbindelse med påsken. For det andet burde grillsæsonen starte for alvor i de kommende måneder. For det tredje rapporteres der om stigende forespørgsler fra Asien, fremgår det af markedsberetningen fra Danske Svineproducenter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle