Ny prisstigning på smågrise i Tyskland

Tysk smågrisenotering er med ny stigning kommet op på 216 kr.

Trods en større tysk udbudspukkel på slagtesvinemarkedet som følge af jul og nytår er meldes om en god efterspørgsel på det tyske smågrisemarked.

Det beretter Danske Svineproducenter.

Af samme grund er VEZG-smågrisenoteringen steget med en euro til 24 euro svarende til 216 inkl. vægtregulering.

Den tyske smågrisenotering stiger i takt med flere andre europæiske smågrisenoteringer, herunder de danske og hollandske, hvor især sidstnævnte er gået stærkt frem de seneste uger.

Med til at øge den tyske efterspørgsel på smågrise er, at den tyske sobestand er blevet reduceret markant de seneste måneder.

"Officielle statistikker bekræfter, at der blev slagtet flere tyske søer end normalt. Desuden er det fra 1. januar 2021 forbudt at kastrere smågrise uden bedøvelse i Tyskland. Derfor regner de fleste tyske markedsinteressenter med et fortsat faldende udbud på smågrisemarkedet i de kommende måneder", anfører Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle