Kvælstof kan fjernes i vandmiljøerne ved hjælp af muslingeopdræt og reetablering af ålegræs, slår ny rapport fast. Konklusionen glæder L&F, der længe har kæmpet for de marine virkemidler.
I en ny miljørapport slår forskere fast, at marine virkemidler er klar til at sikre et bedre vandmiljø.
Rapporten af lavet DCE, der ligger under Aarhus Universitet, og beskriver hvordan f.eks. opdræt af muslinger og reetablering af ålegræs kan fjerne kvælstof og fosfor fra fjorde og kyster.
"Der er brugt tre intensive år på at afklare det her, og det viser, at der er noget at komme efter. Du kan se, hvor dygtige muslinger er til at fjerne kvælstof. Og det virker at udplante ålegræs, da deres økosystemtjenester allerede er aktiveret og målbare efter to år", siger forsker og havbiolog Mogens Flindt, der har været med til at skrive rapporten, til Altinget og fortsætter:
"Jeg er helt generelt mere positiv, end før vi gik i gang med projektet".
oprejsning til L&F
Marine virkemidler er en gammel mærkesag for Landbrug & Fødevarer, og rapporten giver oprejsning til organisationen, mener viceområdedirektør Anders Panum.
"Tidligere er der blevet fniset lidt af os, når vi foreslog noget så eksotisk som at ville plante ålegræs eller etablere muslinger for at samle næringsstoffer op på steder, hvor der er et særligt behov", siger han og fortsætter:
"Nu har vi en grundig faglig vurdering fra Aarhus Universitet, der konkluderer, at flere af virkemidlerne er klar til at tage i brug. Det er på mange måder en sejr for det, vi har kæmpet for længe. Nu mangler vi "bare", at politikerne og ministeriet omsætter det i de kommende vandplaner, som de sidder og arbejder med lige nu".
kan reparere skader
I rapporten slår forskerne fast, at opdræft af muslinger, dyrkning af sukkertang og reetablering af ålegræs alle er blevet grundigt testet og er klar til anvendelse i de egnede områder, mens et par andre virkemidler har potentiale.
Men hvorfor ikke bare øge indsatsen med at reducere næringsstofferne ved kilden, som det allerede sker nu med efterafgrøder og minivådområder?
"Mange af vores fjorde lider under, at der ligger et tykt lag af dynd og mudder, som stammer fra århundreders udledning, også fra urenset spildevand fra byerne, og det går ikke væk af sig selv. Med de her virkemidler kan vi reparere på nogle af de skader, der er sket", siger Anders Panum.
Hvordan kommer det her landbruget til gode?
"Det gør det, fordi vi har en interesse i at få så mange virkemidler i spil som overhovedet muligt. Hvis vi ikke kan adressere de her vandmiljøudfordringer med andre virkemidler, så er risikoen, at vi skal lave endnu flere på landjorden".
skal ikke stå alene
Vil det så sige, at den marine indsats kan erstatte den indsats, landbruget leverer på og ved markerne?
"Det er klart, at vi forestiller os ikke, at vi nu ikke behøver en indsats på landjorden. Slet ikke. Men vi ser, at vi mange steder ikke er mål, selvom landbruget har gjort meget, gør meget og kommer til at gøre endnu mere i den kommende tid med vådområder, minivådområder og andre titlag. Derfor er det vigtigt med flere virkemidler", siger Anders Panum.
Hos Landbrug & Fødevarer forsøger man nu at lægge pres på politikerne for at få de marine virkemidler med i de kommende vandplaner.
Minister er åben
Miljøminister Lea Wermelin er åben for at inddrage marine virkemidler, fortæller hun i en skriflig kommentar:
"Vi skal passe godt på vores vandmiljø. Og vi har desværre ikke set den positive udvikling i vandmiljøet, som der er brug for. Jeg ser åbent på alle tiltag, der kan være med til at reducere kvælstof i havet og fjorde", siger hun og fortsætter:
"Næste generation vandplaner skal i høring i december 2020. Her vil jeg have fokus på, hvordan vi får begrænset udledningen af næringsstoffer til vores vandmiljø. Og her vil den aktuelle rapport og den øvrige viden, vi har, blive taget med i betragtning".
Opdateret kl 16:16 med kommentar fra miljøministeren.
Faktaboks
Hvad siger rapporten?
I rapporten putter forskerne opdræt af muslinger, dyrkning af sukkertang og reetablering af ålegræs i kategori 1. Det vil sige, at "virkemidlet er testet i danske farvande, og datagrundlaget er tilstrækkeligt omfattende til, at virkemidlet vurderes operationelt/klar til anvendelse i egnede områder".
Derudover bliver sand-capping og omplantning af muslinger puttet i kategori 2, hvilket vil sige, at "virkemidlet vurderes potentielt lovende, og der er en del, men ikke entydig, dokumentation for, at det kan virke i danske farvande, hvorfor yderligere basal dokumentation/undersøgelser er nødvendige, før virkemidlet kan gøres operationelt.
Rapporten blev sat i gang i forbindelse med Landbrugspakken, hvor det blev aftalt, at virkemidler så vidt muligt bør placeres i kanten af dyrkningsfladen eller i selve vandmiljøet.
Bag rapporten står DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, som hører under Aarhus Universitet. SDU og DTU har også bidraget til rapporten.
