Ny rapport: Landbruget bliver suverænt hårdest ramt af CO2-afgift

Landbruget står til at blive hårdest ramt, hvis man indfører en afgift på CO2, lyder det i ny rapport fra PwC og Axcelfuture.

Skal Danmark nå målsætningen om at reducere sin CO2-udledning med 70 pct. i 2030 kræver det effektive virkemidler, herunder afgifter på udledning af CO2.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra revisions- og konsulentvirksomheden PwC.

Sammen med Axcelfuture har PwC beregnet konsekvenserne af en indførsel af en afgiftssats på 1.250 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 samt branchespecifikke bundfradrag.

Rapporten tager afsæt i Klimarådets anbefalinger samt Small Great Nations klimaudspil, og beregningerne er tænkt som et fagligt bidrag til den grønne skattereform samt et indspark i den væsentlige klimadebat om at nå den bundne opgave med at reducere CO2-udledning med 70 pct. i 2030.

"Vores rapport viser, at en høj, bred CO2-afgift på udledning af CO2 kan gøre det meget svært for danske virksomheder at konkurrere med udenlandske virksomheder i samme branche. Dette kan i sidste ende føre til bl.a. tab af danske arbejdspladser og lækage, hvor merudledning af CO2 blot finder sted i andre lande som resultat af en dansk klimaregulering, der reducerer de indenlandske udledninger," fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC og bl.a. appellerer til, at Danmark styrker sit klimadiplomati i EU.

Landbruget bliver hårdest ramt

Ifølge beregningerne vil landbruget blive hårdest ramt, og et gennemsnitligt landbrug vil opleve en stigning i afgiftsbelastningen svarende til ca. 450 pct. af det ordinære resultat.

Transportsektoren bliver ramt næsthårdest med en stigning i den årlige afgiftsbelastning svarende til ca. 60 pct. af det ordinære resultat, mens den energiintensive industri, som den tredje hårdest ramte, vil opleve en afgiftsbelastning svarende til ca. 30 pct. af det ordinære resultat.

"Det er - ikke overraskende - de virksomheder, der har betydelige udledninger, som ikke umiddelbart kan fortrænges omkostningseffektivt, der vil mærke en markant påvirkning af deres forretningsgrundlag ved indførelsen af en høj og bred CO2-afgift, og de kan risikere helt at måtte lukke hele eller dele af deres produktion i Danmark, da de ikke blot kan overvælte de øgede afgifter i salgspriserne pga. international konkurrence," forklarer Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture og uddyber:

"En væsentlig udfordring er også, at det ikke er alle virksomheder, der har reelle grønne alternativer til deres nuværende produktion. Det er fx ikke nok bare at finde vedvarende alternativer til de fossile brændsler, hvis man vil være CO2-neutral. Det vil også være nødvendigt at investere i såkaldt Carbon Capture and Storage-teknologier. Teknologier, der i dag ikke er testet i stor skala, og hvor der pt. ikke er nogen infrastruktur til at lagre CO2'en i undergrunden. Derudover er omkostningen ved teknologierne forventeligt næsten lige så høje som afgiften - og virksomhederne vil således stadigvæk opleve, at det ordinære resultat påvirkes væsentligt." 

Mogens Nørgaard Mogensen, PwC, tilføjer:

"Vi er tilhængere af en grøn omstilling, men det er lige nu svært at se, hvorledes målsætningen på de 70 pct. kan nås på en samfundsmæssig forsvarlig måde."

De administrative omkostninger for erhvervslivet

Generelt skal man med indførelsen af nye afgifter også være meget opmærksom på den administrative byrde, som erhvervslivet pålægges.

"Når man regner på de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, er det ofte den direkte økonomiske påvirkning, der springer i øjnene. Men med afgifter følger også en tung administrativ byrde for alle typer af danske erhverv, som rammes af afgiften," understreger Mogens Nørgaard Mogensen, PwC. 

Axcelfuture og PwC anbefaler derfor følgende principper for en kommende grøn skattereform:

  • Danmark bør styrke sit klimadiplomati i EU, sikre en styrkelse af et fælles kvotesystem, og arbejde for, at andre lande også indfører CO2-afgifter. 
  • Høje CO2-afgifter bør suppleres af fordelagtige bundfradrag og et afgiftsloft, så vi undgår lækage. 
  • En CO2-udledningsafgift bør indfases over en længere periode, så virksomhederne har mulighed for at gennemføre de nødvendige grønne investeringer. 
  • CO2-udledningsafgiften bør starte fra et lavt niveau og transparent signalere, hvordan afgiften vil stige over tid. 
  • Klimaeffekten af de ønskede tiltag bør holdes op mod de administrative byrder for virksomhederne. 
  • Skattereformen bør suppleres af andre virkemidler, fx fortrængningskrav, målrettede støtteordninger, offentlig udbudspolitik mv. 

Faktaboks

Om rapporten

Rapporten tager afsæt i Klimarådets anbefalinger samt Small Great Nations klimaudspil, og beregningerne er tænkt som et bidrag og et indspark i den væsentlige klimadebat om at nå den bundne opgave med at reducere CO2-udledning med 70 pct. i 2030.

Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og DCA-afrapportering til EU samt gældende afgiftsregler og satser, og der er forudsat en linearitet i fremskrivningen for alle brancher.

Den procesrelaterede udledning er baseret på Axcelfutures skøn. Forbruget af elektricitet er belagt med en CO2-afgift, hvor det forudsættes, at hver kWh elektricitet udleder 70 gram CO2. Prisen på CO2-kvoter udgør 290 kr. i 2030.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle