Ny rapport: Landbruget er helt centralt for klima-, biodiversitets, forsynings- og dyrevelfærdskrisen

Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening udgiver en faktasamling, der kortlægger problemer og potentialer ved den danske landbrugsproduktion. Det er ikke tilfældigt, at rapporten udkommer i år efter fem års pause, lyder det fra organisationerne.

Dyrene er omdrejningspunktet for dansk landbrug - 206.217.000 af dem for at være helt nøjagtig. Det betyder også, at selvom Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og vi dyrker foder til husdyr på tre fjerdedele af landbrugsarealet, så importeres der i tillæg enorme mængder soja til foder fra Sydamerika. Den store animalske produktion har generelt store konsekvenser for naturen, miljøet, klimaet og husdyrenes liv.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforenings i en fælles pressemeddelelse.

Baggrunden er Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforenings nye rapport "Sådan Ligger Landet - tal om landbruget", der sætter fokus på problemer og potentialer ved den danske landbrugsproduktion.

Det er første gang siden 2017, at organisationerne udgiver rapporten, og det er ikke uden grund, at den får comeback.

Ifølge rapporten har Landbruget hovedrollen i klima-, biodiversitets, forsynings- og dyrevelfærdskrisen.

- Tallene i publikationen viser med al tydelighed, at politikerne er nødt til at have øje for sammenhængene, når fødevaresystemet transformeres i de kommende år. Det går fx ikke at presse svin, køer og kyllinger yderligere for at få mere klimavenligt kød, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Rapporten peger også på potentialerne. Det fremgår blandt andet, at hvis vi dyrkede mad direkte til mennesker på et bare 10 procentpoint større areal, kunne dansk landbrug brødføde mindst 3 millioner flere mennesker. Også potentialet i græsproteiner til foder fremhæves. 

- Den nuværende indretning af det konventionelle landbrug har enorme konsekvenser for vores natur, miljø og klima. Det er ubetinget den kommende regerings vigtigste opgave at omstille det danske landbrug i en mere bæredygtig retning. Tallene i udgivelsen viser tydeligt, at der er store potentialer for et grønt landbrug, som producerer langt flere fødevarer på både mindre plads og med mindre belastning af miljø og klima, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Publikationen tager afsæt i offentlige analyser og statistikker.

/mbn

Faktaboks

Organisationernes udvalgte tal fra rapporten:

  • Der er sprøjtegiftrester i syv af ti undersøgte indtag i grundvandet
  • Mellem en fjerdedel og tredjedel af det tilførte kvælstof udvaskes til vandmiljøet
  • Landbrugssektoren er årsag til 25,4 procent af DK's drivhusgasemission
  • Tarmgæring hos dyrene står for 33 procent af landbrugets drivhusgasudledninger
  • Lavbundsjorde udgør 6 procent af landbrugsarealet men 42 procent af emissionerne
  • Græs kan reducere Danmarks samlede drivhusgasudledning med cirka 20 procent - uden at fødevareproduktionen reduceres
  • Der ikke er nogen entydig forskel i klimaaftrykket pr. kg produkt mellem konventionel og økologisk produktion
  • Hver sjette kontrollerede landmand har ulovlige sprøjtegifte
  • Antallet af malkekvægsbedrifter er reduceret med 72 procent siden 2002
  • 33 procent af svinebesætningerne får indskærpelser,påbud og/eller politianmeldelser ved velfærdskontrol
  • 29.514 pattegrise dør hver dag i de danske stalde
  • Dødeligheden blandt søer er knap det tredobbelte af, hvad den var for 25 år siden
  • Dødeligheden staldene er stigende for alle aldersgrupper af grise
  • 95 procent af søerne, som fikseres i farebokse under faring og diegivning
  • Knap 30 procent af de danske malkekøer har adgang til udearealer
  • 41 procent af danske landbrugsdyr blev eksporteres levende. 
  • Danmark eksporterer flest levende grise af alle EU-lande
  • Økologien fylder nu 12 procent af landbrugsarealet

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle