Ny regering vil fjerne »dødsskatten«

Den nye regering lægger op til helt at fjerne arveafgiften frem mod 2025. Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, har konsekvent kaldt arveafgiften for dødsskatten.

Dødsskatten.

Sådan har Det Konservative Folkeparti konsekvent kaldt arveafgiften. En skat på at dø. Nu er det skrevet ind i VLAK-regeringens grundlag, at arveafgiften skal falde gradvist og helt forsvinde i 2025.

Det glæder Frederik Luttichau, formand for Landbrug & Fødevarers Sektion for Større Jordbrug, der kalder det overordentligt positivt for landbruget, hvis afgiften forsvinder.

»Det glæder mig meget. Det har været en af vores mærkesager, og vi har pointeret, at det er et vigtigt problem for os, og jeg er glad for, at de har lyttet til os,« siger han til Landbrugsavisen.dk.

Sidste år vedtog Venstre-regeringen som led i finanslovsaftalen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, at arveafgiften gradvist skal sænkes til fem procent i 2020. Det nye er, at regeringen går efter en fuld afskaffelse i 2025.

»Det er meget kritisk for en ny landmand, at han eller hun skal starte ud med at betale staten op til 15 procent i afdrag. Det går ud over andre investeringer og tager kraften fra dem på et vigtigt tidspunkt. Gældsbyrden er et grundlæggende problem i landbruget, og derfor vil det have stor betydning, og det er godt, at de tager fat i lige præcis den problematik,« siger Frederik Lüttichau.

Faktaboks

Det står der:

  • »Regeringen vil lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte. Desuden vil vi indføre anvendelige, fleksible og robuste regler for succession til erhvervsdrivende fonde...«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle