Ny serie: Udviklingen går også stærkt for mig, siger 28- årige Søren

Under kasketten: Serie med landmænd, der er forskellige steder i livet, giver et indblik i, hvad der optager dem her og nu.

Søren Fønsskov Jensen i Nr. Alslev, 28 år.

Hvad husker du bedst fra din barndom?

- Allerførste gang jeg fik lov til at køre traktor selv på vores mark, måske var det kun 100 meter, men jeg var en stor knægt. Og jeg var pavestolt. Jeg var ude og samle sten i roerne med far, da han spurgte, om jeg ville prøve at køre selv. Inden da havde jeg siddet ufatteligt mange timer i traktoren med ham. 

Hvad var bedre i gamle dage?

- Der var en anden ro. I dag ringer min telefon meget ofte, og vi skal være så effektive med markarbejdet, samtidig med at der bliver mere at lave. Landbruget er blevet større og større, jeg er fjerde generation her på gården, som jeg overtog 1. juli 2019. I dag har jeg 135 hektar. Da jeg var barn, havde vi også grise og der var en mand ansat, samtidig med at far arbejdede her fuldtid. 

- Foruden mine 135 hektar ren planteavl arbejder jeg ved siden af. Det er tankevækkende, at der er sket meget i de seneste 15-20 år, synes jeg. Strukturudviklingen og teknologien er gået så stærkt. Jeg var 13 år, da jeg fik min første Nokia 3310, og jeg brugte den især til spil. Jeg kan også huske, at hvis jeg var inde og lege, når fastnettelefonen ringede, og far var udenfor, bad jeg om at få nummeret, så far kunne ringe tilbage. Jeg skulle have et ciffer ad gangen, for jeg var måske seks år og kunne ikke skrive så høje tal. Far ringede så tilbage nogle timer senere eller måske blev det først dagen efter. Det var ikke altid så afgørende, hvornår det var.

- Det var også dengang, man fik breve og aviser hver dag.

Hvad med i dag?

- Nu nyder jeg at være omgivet af teknologi. Jeg bruger GPS-styring, tildelingskort og så videre. Det bliver spændende, hvor vi teknologisk er henne om 10-15 år. Godt, jeg er så ung, så jeg hurtigt kan sætte mig ind i den nye teknologi, der hele tiden udviklkes, og jeg synes, det er mega spændende at være med i. Derfor udnytter jeg det alt, hvad jeg kan. Faktisk er det jo også License to produce, og hvis vi skal have lov at være fødevareproducenter, skal vi hele tiden blive bedre. Men jeg forstår godt, hvis de ældre landmænd, der skal til at lære nyt, synes, det er svært. Jeg ser teknologien som en mulighed - jeg registrerer med det samme, hvad jeg har brugt pr. hektar og derfor kan også følge med og hurtigt se, hvad jeg har tjent på min produktion. Det giver en stor tilfredsstillelse.

Hvad drømte du om, da du var barn?

- Det var at have et større landbrug med ansatte og plus 200 hektar - og at stifte familie. Helt sikkert.

Hvad er det vildeste, du har gjort?

- Det må være at springe bungy jump i New Zealand for nogle år siden. Det skulle jo selvfølgelig være fra New Zealands højeste punkt, hvor vi kunne springe fra. Vi var jo nogle drengerøve, mig og min kammerat. 134 meter sprang vi fra, og ja, det var fedt - det frie fald, det husker jeg ikke noget fra, men da elastikken begyndte at stramme om mig, var jeg helt oppe at køre, og det adrenalinchok var så fedt. Jeg overvandt min frygt, og dagen efter sprang jeg i tandemfaldskærm. Også en stor oplevelse, især at se den flotteste udsigt over naturen.

Hvad er det sjoveste, der er sket for dig?

- Det er nok ikke en bestemt oplevelse, men mere følelsen af at være sammen med mine gode venner, både nye og gamle. Vi er gode til at feste og hygge, og vi går gerne på jagt sammen.

En ting, du virkelig har fortrudt?

- Det er nok, at jeg ikke fulgte bedre med i skolen. Ellers ikke. Man kan ikke lave om på sin fortid, men kun lære af den. 

Hvad er et godt liv for dig?

- Det er helt klart at være sammen med min kæreste Helene, og at man har, hvad man skal bruge i hverdagen. Plus at vi er sunde og raske. Vi har ikke manglet noget i min barndom. Men mine forældre har heller ikke kastet om sig med penge, købt nye biler eller taget fire uger til Mallorca. Vi var i Danland om sommeren nogle år i træk, så stod ferien på vandland og udendørs fodbold. Vi var tre knægte og flommepenge, hvis vi ikke skændtes i bilen. Det er sjove minder at have, og måske er jeg lidt gammeldags. Men jeg er et positivt menneske, og jeg er god til at se muligheder frem for problemer. Som min mor altid lærte os: Hvor der er vilje, er der vej, og giv aldrig op. Kæmp for alt, hvad du har kært. 

Er der noget særligt du går og tænker på for tiden?
Nu har Helene og jeg været kærester i tæt på fire år, og jeg tænker da over, om vi skal giftes. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men jeg tror, der vil ske meget spændende. Ellers ikke, jeg glæder mig rigtig meget til fremtiden, især som fødevareproducent. 

Hvad kan irritere dig?
Negative selvoptagede mennesker og nærighed. Jeg har det svært med folk, der altid er sure, og dem, der har ondt af sig selv. Hvis Helene er i dårligt humør, påvirker det mig meget, især hvis det har noget med mig at gøre. Og så kan jeg slet ikke klare at blive snydt. Derudover hader jeg at begå fejl. 

Hvad er din største bedrift?
Jeg er dårlig til at prale med noget. Men det er nok at overtage slægtsgården og lave en god handel. Jeg er pengebevidst, ikke nærig, men økonomi er spændende, og jeg kan lide at regne på tingene.

Hvem sørger for, at du ikke føler dig ensom?
Det gør min kæreste Helene - og så mit arbejde med gode kolleger. Jeg kører som entreprenør, så jeg kommer ud og møder mange mennesker. Jeg nyder virkelig meget at snakke med folk om andet end landbrug. Min største frygt er at være ungkarl og gå og blive gammel og sær. Nogle i min fars generation kan kun snakke kornpriser, vejret og roepriser. Jeg vil gerne snakke om meget andet end landbrug.

Hvis noget skulle gå galt, hvad frygter du så mest kunne ske?
At blive alene eller komme til skade. De store ting i verden kan jeg ikke gøre så meget ved. C02 kender ikke landegrænser, så hvis ikke de store lande - Kina, Rusland og USA - omstiller sig og bliver mere grønnere, så batter det ikke så meget, at vi i Danmark gør det. Men vi skal tage det alvorligt.

Hvor er du om ti år?

- Tjaaa, godt spørgsmål. Men mon ikke Helene og jeg er gift, har to-tre børn, er i gang med at bygge nyt stuehus. Jeg har mit landbrug, lidt større eller samme størrelse. Måske dyrker jeg proteinafgrøder eller andet, hvis det kan lade sig gøre, og der er økonomi i det. Jeg har intet imod økologi, og det kan være den vej, jeg går.

Er du optimist på landbrugets vegne?

- Ja meget. Jeg plejer at sige til folk: Jeg er ikke bare landmand, jeg er dansk fødevareproducent, og jeg producerer danske kvalitetsfødevarer til kvalitetsbevidste forbrugere i Danmark og i udlandet, og det er jeg stolt af. Og jeg tager gerne debatten, hvis nogen siger: I konventionelle sprøjter også bare. Nej, jeg lever af naturen, og ødelægger jeg den, ødelægger jeg mit eget levebrød.

Hvad fortryder du mest?

- Ikke ret meget. Vi skal ikke kigge i bakspejlet, så kører vi i grøften. Vi skal lære af vores fortid, både godt og skidt, og så skal vi komme videre.

Hvem er dit forbillede?
Jacob Risgaard fra Løvens Hule. Han er en behagelig mand, han er lyttende, han tænker på andre mennesker og en mega dygtig forretningsmand. Jeg har utrolig meget respekt for forretningsmænd, der skaber noget stort, altså hvis de ikke har snydt eller stjålet. Jeg er jo også virksomhedsejer og bruger meget tid på at prøve at optimere min forretning.      

Hvad er dit motto?

- Du kan, hvad du vil, og hvor der er vilje, er der vej.

 


 

Emneord

Top2 , Under kasketten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle