Bestyrelsen overvejede om andelsmodellen var den rette, men er nu fast besluttet på styrket ejerskab af slagterikoncernen. Det styrkede ejerskab skal især give ekstra afkast til andelsejerne.
Ejerne af Danish Crown skal stå tættere sammen med deres selskab - og også have mere med sig, når de forlader det igen.
Det mener bestyrelsen for andelsselskabet, der i en ny ejerstrategi lancerer flere nye tiltag for at styrke ejerskabet, loyaliteten og stoltheden over at være andelsejer i Danish Crown.
Mest konkret er et tiltag om, at ejerne kan se frem til en større konsolidering på navn i det, der i dag hedder PA-konto, men som fremover skal kaldes ejerkonto.
Hvor bestyrelsen og repræsentantskabet i dag kan sætte halvdelen af årets konsolidering i selskabet ind på navn på konti, så skal dette beløb fremover hæves, fortæller formand Erik Bredholt.
"I dag kan vi sætte op til 50 procent af konsolideringen på navn, men det bliver fremover op til 75 procent. Man vil som ejer i lidt højere grad føle, at man har fat i de penge, man har investeret i selskabet", forklarer han.
Efter dette års regnskab tikkede der 8,9 øre per kilo ind til svineandelshaverne, samt 17,8 øre per kilo til kreaturandelshaverne. Disse penge bliver stående, til man opsiger sit ejerskab og udbetales derefter over en årrække - i takt med at de resterende andelshavere indbetaler nye penge på deres konti.
Ejerkontoen er konstrueret, så den både kan tælle som egenkapital i Danish Crown og i landmændenes regnskaber.
Hvordan indbetalingen på ejerkontoen havde været i år, hvis de nye regler var trådt i kraft, mener Erik Bredholt ikke, at det giver mening at regne på. Indbetalingen i år svarer dog ifølge formanden til de i dag tilladte maksimale 50 procent af konsolideringen. Tallene er ikke opgjort i Danish Crowns regnskab udspecificeret, men forelægges repræsentantskabet.
Selve ændringen af indbetalingen på ejerkontoen kræver en vedtægtsændringer for andelsselskabet.
Skal øge stolthed og loyalitet
Ud over den øgede kontante bonus af at være ejer af slagteriselskabet, ønsker bestyrelsen at øge forståelsen af, hvad det betyder at være netop ejer.
Strategien er den første i selskabets over 100 år lange historie, der er målrettet ejerne. Det bemærkelsesværdige er så, at bestyrelsen faktisk overvejede at sælge selskabet.
"Flere har i de seneste år sat spørgsmålstegn ved vores ejerskab. Derfor har vi undersøgt, om vi har den rigtige model. Vi sætter nu en tyk streg under, at danske slagtedyrsproducenter er de bedste ejere af Danish Crown", fortæller Erik Bredholt.
Samtidig blev også andre ejerformer overvejet, for at se om man bedre kunne understrege svineproducenternes sammenhæng med selskabet og også mulighed for at kapitalisere på ejerskabet.
"Det (andelsselskabet, red.) er den bedste model. Vi har i hvert fald ikke kunnet finde en bedre", konstaterer Erik Bredholt i dag.
Han understreger, at netop det at ejerne får øget deres forståelse af, at de faktisk ejer selskabet skal være til fælles bedste i længden.
"Hvis vores andelsejere har en større følelse af at være ejere, er det godt for vores fælles selskab. Vi har en god grund til at passe på selskabet. Når selskabet har det godt, er der også penge til at kunne komme ud igen", mener han.
En del af årsagen til, at ejerstrategien blev sat i gang, var at enkelte svineproducenter i forbindelse med den seneste prisnedtur valgte at sælge smågrise til eksport, frem for at fede dem færdige til slagteriet.
Får de nye tiltag smågrisene til at blive, når priserne er lave?
"Det gør det ikke alene. Men samtalen om, at vi ejer noget stærkt i fællesskab, er vigtig. Jeg ved ikke, om det løser det helt. Men det er, når vinden blæser imod, at selskabet har mest brug for sine ejere", siger han.
For de fortsættende og fremtidige
Ejerstrategiens hovedsætning er, at Danish Crown er til for "de fortsættende og fremtidige andelsejere".
De fremtidige ejere er vigtig for selskabet, der også som et hovedpunkt i strategien vil komme med en særlig indsats for unge producenter af slagtedyr.
Det drejer sig om tiltag om mentornetværk, hvor erfarne andelsejere kan komme med input, samt netværksgrupper med erfaringsudveksling.
Læs mere i denne uges LandbrugsAvisen.