Ny svineprognose: Mindre nedjustering efter stort prisfald på smågrise

En ny prisprognose for smågrise byder på en mindre nedregulering af noteringerne for resten af året.

Den kraftige prisnedtur i juli måned for smågrise får nu Danske Svineproducenter til at nedjustere deres prisskøn på smågrise for resten af året.

Det var meldingen fra producentforeningens markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn, da han i dag stod på scenen for foreningens årlige bankseminar, som tiltrækker et stort antal ansatte i banksektoren.

Den tyske notering for smågrise faldt sammen med den danske puljenotering tidligere på sommeren, og da faldene skete i en periode, hvor den sæsonmæssige nedtur for smågrisenoteringen normalt sætter ind, så har Markus Fiebelkorn valgt at skrue ned for prisambitionen.

Smågrisene justeres ned med 25 kr. for tredje kvartal, og 10 kr. for fjerde kvartal.

Dermed er den seneste prisprognose fra juni nedjusteret fra 500 kr. til 475 kr. i tredje kvartal for SPF-puljenoteringen, mens fjerde kvartal går fra 470 kr. til 460 kr.

Tilsvarende dykker den betydende tyske Nord-West-notering fra 499 kr. til 477 kr. i tredje kvartal, mens faldet går fra 469 til 454 kr. i fjerde kvartal.

"Prisprognosen for de første to kvartaler af 2020 er uændret, og prisprognosen for de sidste to kvartaler af 2020 er tilføjet. Vi regner med, at afrikansk svinepest i Asien vil slå fuldstændigt igennem i tredje og fjerde kvartal af 2019, men p.t. er det umuligt at komme med en præcis vurdering, hvad det betyder for grisepriserne. Vores prisprognose specielt for 2020 bygger således i større omfang på en gennemsnitsvurdering af markedseksperter i forskellige lande", forklarede Markus Fiebelkorn forsamlingen af bankfolk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle