Ny svinetælling: EU's svinebestand falder

Flere af Danmarks nærmeste konkurrenter har færre svin end tidligere. Det viser den seneste svinetælling fra EU.

De fleste lande har indrapporteret deres svinetal til EU, og konklusionen er ifølge Karsten Flemin, markedsanalytiker hos Landbrug & Fødevarer, at den samlede svinebestand i EU i maj/juni-svinetælling er faldet. 

Det er en realitet, selv om Spanien, der er Europas største svinenation, endnu ikke har indleveret sine svinetal.

Nogle af de nyeste tal er indløbet fra Frankrig, der er gået 1,7 procent tilbage.

I parentes bemærket betyder faldet i Frankrig, at Danmark går foran den franske svinebestand (12,987 mio. styk mod 13,17 mio. styk) og dermed er den tredjestørste svinenation i EU efter Tyskland og Spanien.

Tilsvarende dykker Polen 3,5 procent i sin totalbestand, men mere end syv procent for sine avlssøer og drægtige søer.

Rumænien har også indleveret sine svinetællinger, der viser en tilbagegang på 3,5 procent for landets totalbestand.

Samlet set er tilbagegangen hos de 11 EU-landene, der er med i opgørelsen og har indleveret tal, på 1,8 procent. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle