En ny teknologi kan skære ned på udledningerne fra svinestalde. Også lugtgenerne kan mindskes.
Danske forskere har udviklet en ny teknologi, der kan vise sig at være et kinderæg, som løser hele tre af landbrugets store miljøproblemer på én gang.
Teknologien skærer ned på udledningen fra svinestalde af både ammoniakdampe og den stærke klimagas metan samt mindsker lugtgenerne.
Ved tilsætning af harmløse stoffer som fluorid, kendt fra tandpasta, og garvesyre, kendt fra rødvin, er det lykkedes forskerne i laboratorieforsøg at nedbringe udledningerne med mellem 95 og 99 procent.
Så høje tal kan ikke genskabes ude i staldene.
Men forskerne tror, at teknologien på sigt kan revolutionere bekæmpelsen af dansk husdyrproduktions miljø- og klimaudfordringer.
"Kan vi reducere de miljøskadelige stoffer med bare halvdelen, er det markant", siger professor Henrik Karring fra SDU Chemical Engineering, som står i spidsen for projektet.
Forsøg havde bonusgevinster
"Det startede med jagten på et stof, der kunne reducere ammoniakdampe. De er problematiske, fordi landmanden mister vigtigt kvælstof, som i stedet skulle gå til hans afgrøder. Fordampningen skader følsom natur som heder og højmoser. Samtidig er ammoniakdampe usunde for mennesker".
Men forsøget viste som bonusgevinst at have effekt på klimagassen metan og på gyllelugten generelt. På sigt håber forskerne at kunne lave et granulat, som landmanden kan blande i gyllen.
Men skal det hele virkelig batte noget, handler det om prisen.
"Der har altid været en drøm om at finde et stof, man kunne tilsætte gyllen for at hæmme ammoniak og lugt og i de senere år også metangas af klimaårsager", siger Michael Holm, teamleder i Miljøteknologi hos Seges.
"Hvis produktet kan laves til en lavere pris end nu og anvendes på en nem måde, er der perspektiver i det. Men hvis der skal laves et cirkulationssystem, der kan koster halvanden million kroner per gård, så bliver det for dyrt for landmændene".
Forskerne har søgt patent på teknologien. Men de vil fortsætte med at optimere den - ikke mindst for at presse prisen, så den bliver spiselig for landbruget.
/ritzau/
