Ny tysk stigning på smågrise

Smågrisene stiger stille og roligt i pris, men der er fortsat langt op til et økonomisk bæredygtigt niveau.

Igen er der positive meldinger fra det tyske smågrisemarked.

Danske Svineproducenters markedsanalytiker Markus Fiebelkorn melder, at at VEZG-smågrisenoteringen atter får et hak op - endnu engang med et plus på én euro. Dermed er noteringen oppe på 24 euro for en 25 kgs-gris.

Prisstigningen i Tyskland følger efter tilsvarende stigning i Holland i sidste uge, og noteringen i Danmark er også steget.

"En tysk omsætter beretter, at udbuddet ikke er særlig stort på smågrisemarkedet for tiden, men tyske slagtesvineproducenter er oftest ikke villige til at betale meget mere for smågrisene på grund af de høje foderomkostninger. Ikke desto mindre forlyder det fra flere omsættere, at tillæggene, som man var nødt til at reducere i løbet af efteråret 2021, typisk allerede er blevet hævet til det oprindelige niveau igen", forklarer Markus Fiebelkorn.

Markedsanalytikeren beretter også om nye toner fra det tyske politiske landskab, hvor Cem Özdemir har indtaget rollen som landbrugsminister. Han har om den fremtidige landbrugspolitik blandt andet nævnt, at han vil forhindre dumpingpriser for fødevarer, og at fødevarer ikke skal sælges under produtionsomkostningerne. 

Han ser, at de lave priser fører til mange konkurser, og Cem Özdemir foretrækker at have færre dyr i Tyskland, som samtidig skal holdes under bedre vilkår.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle