Et næsten enigt folketing er torsdag blevet enige om en aftale om de næste fem års brug af pesticider. De mest belastende midler bliver nu dyrere, mens de mindre belastende, heriblandt glyphosat, bliver billigere.
Klokken lidt over 12 torsdag middag i Miljøministeriet myldrede det ud med glade politikere fra næsten alle partier i Folketinget. Hen over de seneste måneder har de forhandlet om de næste fem års brug af pesticider. I løbet af ugen forlod Frie Grønne og Alternativet forhandlingerne, men ellers er resten af Folketingets partier med i aftalen.
”Med landbrugsaftalen tog vi fat på den grønne omstilling, og nu tager vi så de næste skridt”, indledte miljøminister Lea Wermelin (S) det pressemøde, som hendes ministerium havde indkaldt til i forbindelse med præsentationen af den nye aftale.
Skal sænke belastningen
Aftalen har som formål at sænke belastningen fra landbrugets brug af sprøjtemidler yderligere i årene fra 2022 til 2027. Nærmere betegnet 27 procent i forhold til den aftale, som blev indgået i 2017, og som løb frem til 2021.
Belastningen bliver opgjort efter den såkaldte pesticidbelastningsindikator, der er et beregnet tal, der siger noget om, hvor belastende pesticiderne er i forhold til miljø og sundhed. I den nye aftale lyder det, at belastningsindikatoren ikke må overstige 1,43. Ved den seneste strategi var det 1,96, som indikatoren ikke må overstige.
Siden 2014 har pesticidbelastningsindikatoren dog ligget et godt stykke under 1,96, og har svinget et sted mellem 1,4 og 1,7. Det hænger sammen med, at der i 2013 blev indført differentierede afgifter på pesticider.
Og det er netop også afgifter på pesticider, som er det helt centrale værktøj for, at man i de kommende år vil holde pesticidbelastningsindikatoren under 1,43. Som konsekvens af den nye aftale bliver de midler, som belaster mest endnu dyrere, mens de midler, der belaster mindre, bliver endnu billigere.
Basisafgiften for de mindst belastende midler bliver nedsat fra 50 kroner til 20 kroner pr. kilo aktivstof. De mest belastende stoffer får hævet afgiften fra 113 kroner til 140 kroner pr. kilo aktivstof.
Billigere glyphosat
Paradoksalt nok så betyder det, at et af de mest omdiskuterede midler de senere år, glyphosat, nu bliver billigere, da det hører til et af de mindre belastende midler.
Glyphosat er uden konkurrence det mest omdiskuterede stof de senere år, og samtidig det stof, som politikerne særskilt har fokuseret på i aftalen, da det nu fremover bliver forbudt at bruge midler med glyphosat til høsthjælp. Det er lige nu langt fra sikkert, at stoffet får forlænget sin godkendelse i EU, som lige nu udløber ved udgangen af 2022.
Adspurgt om der ikke er et paradoks i, at politikerne nu gør midler med glyphosat billigere, når det længe har været så omstridt, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin:
”Man skal kun bruge sprøjtemidler der, hvor det er nødvendigt. Og i forhold til det forbud, som nu kommer mod brug af glyphosat til høsthjælp, der har vi jo også ladet os inspirere af den handlingsplan, som landbruget selv har lavet”, siger ministeren med henvisning til en glyphosathandlingsplan, som Seges lavede sidste år.
Vil holde øje med forbrug
Fra Lea Wermelin lyder det, at man fra Miljøministeriet nu vil holde øje med om forbruget af glyphosat i de kommende år kommer til at stige, når nu det bliver billigere at anvende.
”Det er ikke den faglige vurdering, at forbruget af glyphosat kommer til at stige, og det er også derfor, at vi tør gøre det her. Vi ønsker ikke, at man skal bruge mere af det middel, men det må vi jo så tage en status af løbende”, siger Lea Wermelin.
Vil stadig have forbud
Fra regeringens støttepartier SF og Enhedslisten, der begge er med i aftalen, men som begge har talt for totalforbud mod brug af glyphosat de senere år, lyder, det at man er stadig er stærkt kritiske over for midlet, selvom man nu er med til at gøre midlet billigere.
SF's Carl Valentin siger, at han ikke har noget problem med, at glyphosat bliver billigere. Foto: Lasse Ege Pedersen
Fra SF’s miljøordfører Carl Valentin lyder det:
”Det giver god mening, at man laver beskatningen høj alt efter hvor høj belastningen er. Vi mindsker pesticidbelastningen rigtig kraftigt her med den her aftale. Og ja så er det rigtigt, at glyphosat bliver billigere, men det er jo en konsekvens, når man indretter afgifterne på den her måde".
"Så det har jeg sådan set ikke noget problem med. Til gengæld så mindsker vi jo brugen ved at forbyde det til høsthjælp”, siger han og fortæller, at SF arbejder videre for at give regeringen et mandat om, at de i EU skal arbejde for, at glyphosat skal være forbudt.
Fra Peder Hvelplund, miljøordfører for Enhedslisten, lyder det:
”Det er jo det, som ligger i den afgiftsomlægning. Man skal sikre, at det er de mest belastende stoffer, som bliver afgiftsbelagt. Men der er ikke nogen tvivl om, at fra vores side, der ser vi gerne et totalforbud mod glyphosat”, siger han.
Fra De Radikales Zenia Stampe lød det under præsentationen af aftalen, at det er 'helt sygt', at det har været tilladt at bruge glyphosat til høsthjælp ind til nu.
Venstres miljøordfører Jacob Jensen er glad for balancen i aftalen. Foto: Lasse Ege Pedersen
Fokus på ny teknologi
Fra Venstre lyder det fra miljøordfører Jacob Jensen, at når glyphosat nu bliver billigere. så understreger det, at stoffet slet ikke er så miljøbelastende i forhold til så mange andre alternativ midler.
”Jeg er glad for, at vi med den her aftale sikrer balancen, så vi kan få sænket pesticidbelastningen markant, samtidig med, at vi stadigvæk kan have specialafgrøder. Det har været vigtigt for os i den her aftale. At vi ikke får skubbet eksporten ud af landet”, siger Jacob Jensen.
Fra Dansk Folkepartis miljøordfører, René Christensen lyder det om glyphosat:
”Det er jo et middel, som man bruger i hele verden. Det har derfor også gennemgået mange tests. Nu har vi så halveret den afgiften på midler med glyphosat”.
”Vi skal dog også huske, at glyphosat kun er en lille del af det her. Ikke i mængder, men i produkter. Det som er vigtigt er, at vi i Danmark skal bruge færre pesticider, og de skal bruges mere målrettet”, siger han.
Både Venstre og Dansk Folkeparti hæfter sig ved, at der i aftalen også er fokus på ny teknologi, som skal være med til at nedbringe belastningen fra pesticider. Det gælder især præcisionslandbrug og fokus på lukkede påfyldningssystemer.
I politik kan alt ske
Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra miljødirektør Anders Panum, at man fra L&F er enige i, at det er ny teknologi rettere end afgifter, som skal sørge for, at pestidbelastningen falder yderligere i de kommende år.
Han fortæller, at organisationen er ret kritiske i forhold til, at omlægningen af pesticidafgifterne får belastningsindikatoren til at falde i de kommende år.
”Mange af de her midler, som bliver dyrere, der er tankegangen og logikken bag, at så skal landmanden skifte til nogle midler, som er mindre belastende. Men i mange tilfælde så er der ikke gode alternativer, siger Anders Panum, der fortæller, at i de tilfælde bliver det bare dyrere for landmanden.
Når det kommer til glyphosat, så lyder det fra Anders Panum, at alle foreløbige ekspertvurderinger af stoffet, som er lavet i EU med henblik på at være grundlag for en snarlig kommende beslutning om at forlænge godkendelsen, de peger entydigt på, at der både over for miljø og sundhed ingen problemer.
”Men igen i politik kan alt selvfølgelig ske. Og det er jo også paradokset med den her aftale, som bliver lavet nu. På den ene side laver man den her afgiftsomlægning, som gør de mindst belastende midler billigere, men så føler man så alligevel trang til at gå ind at lave noget restriktivt i forhold til et af de her ikke særligt belastende midler, altså glyphosat. Det er tankevækkende”, siger Anders Panum.
Udviklingen i PBI:
Faktaboks
Sprøjtemiddelstrategi 2022-2027
Bag aftalen er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne
