Ny underdirektør hos Farmas A/S

Som led i et glindende generationsskifte har Farmas A/S udnævnt Ole Borup Rosengreen til underdirektør.

Farmas A/S, der er en af landets største New Holland forhandlere, er en familievirksomhed med dybe rødder i den jyske muld. Virksomheden blev stiftet i 1941 af Kr. Nielsen. I 1971 blev Poul Nielsen direktør, og i 1998 overtog hans datter Anette Rosengreen posten, som hun besidder den dag i dag.

Nu er tiden kommet til at tage næste skridt og 1. januar 2019 er Ole Borup Rosengreen, søn af Anette Rosengreen, udnævnt til underdirektør,

»Jeg er glad for, at jeg kan videreføre Farmas’ værdier i familien. Ole og jeg arbejder tæt sammen og bliver ved med at gøre det længe endnu. Jeg har ikke planer om at trappe ned«, lyder det fra Anette Rosengreen og fortsætter: »Et generationsskifte skal planlægges i god tid. Det er vigtigt for mig, at der er lagt en plan for fremtiden, så vi sikrer arbejdspladsen og virksomheden bedst muligt«, siger hun.

Farmas A/S beskæftiger i dag 98 medarbejdere fordelt på fire afdelinger.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle