Betalt indhold af MSD Animal Health

Ny undersøgelse: Spolorm har direkte påvirkning på daglig tilvækst

Nye og ældre undersøgelser af smitte med spolorm har i slagtesvin bevist en negativ påvirkning af daglig tilvækst og foderforbrug. Spolorm koster altså både i tilvækst og på foderforbrug.

Der er ikke lavet mange forsøg med betydningen af smitte med spolorm. Tilbage i 1980’erne blev der lavet et afgørende forsøg, hvor grise i vækst blev tildelt en stigende smitte med spolorm. Resultatet var, at stigende smitte resulterede i faldende tilvækst, mens foderforbruget steg i samme takt. Forsøget viste altså, at der er en betydelig negativ effekt på produktionsresultaterne i perioden med smitte.

Daglig tilvækst i gram per dag hos ungsvin med forskellige smitteniveauer.


Foderforbrug målt som kg foder per kg tilvækst hos ungsvin med forskellige smitteniveauer.


En ny og interessant undersøgelse er foretaget i Belgien og Tyskland. Her har forskerne brugt SERASCA test, der på blodprøver kan afgøre niveauet af smitte med spolorm. Resultatet påviste en direkte sammenhæng mellem besætningernes niveau af smitte og besætningernes daglige tilvækst. Der er en stor spredning i de enkelte resultater, men alligevel er der en tydelige tendens til, at jo mere smitte der er med spolorm, jo lavere er daglig tilvækst. Foderforbruget blev ikke gjort op, men i forbindelse med sygdomme kan vi bruge en grov tommelfingerregel: nemlig at foderforbruget øges med samme procentsats som den daglige tilvækst reduceres.

Sammenhængen mellem de enkelte besætningers resultat i SERASCA test og besætningernes daglige tilvækst.


En dansk undersøgelse har påvist, at blandt tilfældigt udvalgte slagtesvinebesætninger er knap 40 % positive for spolorm i SERASCA test. Spørgsmålet er nu om vi har et overset problem i dansk svineproduktion. Et problem der meget muligt kan koste både tilvækst og foderforbrug?

Faktaboks

Mange svineproducenter er ikke opmærksomme på spolorm. MSD Animal Health sætter i de næste par måneder særlig fokus på spolorm her på Svin PLUS.

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, SERASCA, spolorm, daglig tilvækst, foderforbrug, produktionsresultater

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.