Ny vejledning om støtte til unge nyetablerede landmænd

Landbrugsstyrelsen har opdateret vejledningen for 2018, så støttebetingelserne for ordningen støtte til unge nyetablerede landbrugere er præciseret.

Der er kommet flere ændringer til bekendtgørelsen om direkte støtte efter grundbetalingsordningen mv. pga. omnibusforordningen. Derfor har Landbrugsstyrelsen opdateret vejledningen for støtte til unge nyetablerede landbrugere 2018.  

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en meddelelse.

Styrelsen har kontaktet Kommissionen, fordi de mente, at alderskravet for ansøgere til ordningen kunne fortolkes på flere måder. Kommissionen har i deres svar præciseret, at ansøgere til ordningen ikke må være ældre end 40 år i hele det år, hvor de første gang søger grundbetaling.  

Derudover er der præciseret, hvornår unge landmænd senest må være etableret for at søge støtte i 2018.  

Her er de væsentligste ændringer

Støttesatsen fordobles: Fra 2018 fordobles satsen for støtte til unge nyetablerede landbrugere til ca. 1.100 kr. pr ha. Det er stadig maksimalt muligt at få støtte til 90 ha.   

Støtteperioden gælder fra første ansøgningsår: Som ung nyetableret landbruger kan man modtage en særskilt støtte i en femårig periode.

Seges: AU misinformerer om Landbrugspakken 20. september · 14:58

Fra 2018 begynder denne periode det første år, man søger støtte til unge nyetablerede landbrugere. Det er dog et krav, at man skal være nyetableret som driftsleder inden for de seneste 5 år forud for den første ansøgning om støtte til unge nyetablerede landbrugere.  

Ændringen af, hvordan støtteperioden beregnes, gælder både for landbrugere, der søger for første gang i 2018, og landbrugere, der tidligere har søgt støtten. Tidligere blev støtteperioden beregnet fra etableringsåret.  

Unge landbrugere, der har været ude af ordningen, kan igen være berettiget til støtte: På grund af ændringen af reglen om støtteperioden kan der være landbrugere, der igen er berettigede til støtte.

Eksempelvis vil en ung nyetableret landbruger, der blev etableret i 2010 og søgte støtte for første gang i 2015, nu være berettiget til støtte til unge landbrugere i 2018 og 2019, hvis ansøgeren stadig opfylder de øvrige betingelser for ordningen.

Dette skyldes, at den 5-årige støtteperiode nu beregnes fra 2015, hvor landbrugeren søgte støtte til unge nyetablerede landbrugere.

Regelændringen gælder kun fremadrettet, hvilket betyder, at der ikke kan søges støtte for tidligere år. 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu