Nye ændringer: Sådan bliver delegeretmøde i corona-år

Delegeretmøde bliver i år et éndagsmøde, hvor valget kommer til at foregå elektronisk. Der er tale om helgardering, forklarer L&F-formand Martin Merrild.

Stor usikkerhed om nye corona-restriktioner får nu Landbrug & Fødevarer til igen at ændre på årets delegeretmøde.

Primærbestyrelsen har enstemmigt vedtaget, at delegeretmøde skæres ned til kun én dag, samt at valgafviklingen kommer til at foregå elektronisk.

På den måde kan valget gennemføres, selvom ikke alle vælger at møde op fysisk.

"Når vi ser, hvordan man kan lave nye restriktioner med timers varsel, så vi har vi valgt at lave en helgardering", siger formand Martin Merrild.

stem via smartphone

Tidligere besluttede Landbrug & Fødevarer at afholde delegeretmøde uden gæster og med et deltagerloft på 500, men stadig over to dage.

Da smittespredningen i Danmark nu igen er stigende, og regeringen derfor har indført nye restriktioner, tør man ikke længere holde fast i dén plan.

I stedet bliver programmet skåret ind til benet, og de delegerede skal stemme til bl.a. formandsvalget via smartphone, tablet eller PC - uanset om de sidder hjemme eller i salen i Herning.

"Jeg tænker, at det er en udmærket måde at gøre det på i den her situation, hvor vi kan komme ud for, at vi ikke kan samles", siger Martin Merrild og fortsætter:

"For det har selvfølgelig været en stor bekymring, at f.eks. en region ville melde fra pga. en relativt stor stigning i smitteantal".

kandidater skal melde sig tidligere

Ændringen til elektronisk valg betyder også, at indstillingen af kandidater skal ske i god tid.

Normalt kan indstillingen ske på dagen for mødet, men på grund af den den elektronisk valgafvikling skal indstillingen ske senest 28. oktober kl. 10.

Udover de nævnte ændringer ændres fordelingstallet også, så der i år vil være 301 delegerede mod tidligere 414.

Emneord

Top2 , Delegeretmøde 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle