Nye avancerede maskiner i stald hos Farm Backup

Et nyt samarbejde mellem Dansk Landbrugs Management og Farm Backup betyder, at en række landmænd får en helt unik adgang til avancerede maskiner.

Den store Challenger-sprøjte kører langsomt ind på marken. Og så holder den stille et kort stykke tid.

Men det er kun for, at den kan hæve sig over jorden, så de raps, den gør sig klar til at sprøjte, ikke bliver skadede.

Challenger er en unik sprøjte, der hæves på en måde, så akslerne på maskinen ikke rører selv de høje raps-planters skrøbelig blomster.

Maskinen hører hjemme på Vallø Stift, og den indgår i det maskinsamarbejde, som kaldes Dansk Landbrugs Management - et samarbejde mellem tre store godser, der passer godsernes jorder men også bruges i den maskinstation, som Dansk Landbrugs Management driver.

Og nu har selskabet besluttet at indlede samarbejde med Farm Backup, der kommer til at stå for markedsføringen af udlejningen.

»Farm Backup er et godt initiativ, der gør det let for den enkelte landmand at overskue, hvilke maskiner og hvilken kapacitet der er til rådighed i et bestemt område,« begrunder driftsleder på Vallø Morten Lund Olesen beslutningen.

»I Dansk Landbrugs Management ser vi det som en god mulighed for at udnytte den kapacitet, vi har, på en god måde,« fortsætter han.

Den avancerede Challenger Marksprøjte er et godt eksempel på, at landmænd kan få adgang til den mest avancerede teknik.

»Vi har en kapacitet, som landmanden har brug for,« understreger Morten Lund Olesen.

Succes for formidling

Aftalen mellem Dansk Landbrugs Management og Farm Backup cementerer den succes, som Farm Backup har haft i løbet af det seneste års tid.

FarmBackup fungerer som digital markedsplads, som skal gøre det nemmere for landmænd at hjælpe hinanden. Her kan man selv lægge en ledig landbrugsmaskine på hjemmesiden, hvis man ved, den ikke skal bruges, så andre landmænd i området kan se at den er ledig og kontakte udlejer.

Den første annonce man opretter er gratis. Ønsker man fuldt udbytte af markedspladsen skal man tegne et abonnement. Ud over at få eksponering overfor de 11.000 som besøger farmbackup.dk hver måned, vil man med et abonnement også få annonceret sine maskiner gennem udvalgte digitale medier.

Faktaboks

Parterne

  • FarmBackup er Danmarks første digitale markedsplads for maskinudlejning og maskinstationkørsel.
  • DLM A/S er ejet og stiftet af Vallø Stift, Ledreborg Gods og Vibygård Gods

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle