Nye Borgerlige gæster sønderjyske landmænd

Hvad vil Nye Borgerlige egentlig på det landbrugspolitiske område? Det kan man blive klogere på i aften i Sønderjylland.

Et af dansk politiks nyeste partier, det stærkt højreorienterede Nye Borgerlige, gæster torsdag aften sønderjyske landmænd.

I deres partiprogram skriver partiet, at dansk landbrug skal udvikles, ikke afvikles, og det skal blandt andet ske ved færre regler, enklere love og mindre bureaukrati. 

Partileder Pernille Vermund og landbrugsordfører Klaus Kroll vil dog sætte flere ord på det relativt nystartede partis politik på selve aftenen.

Arrangementet er blevet stablet på benene af Jens Peter Aggesen og Laus Staugaard Bertram og vil foregå på Tyrstrup Kro kl 19:00 torsdag aften.

I invitationen skriver arrangørerne, at der vil være mulighed for spørgsmål og debat med partilederen og landbrugsordføreren. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle