Nye brakregler giver mulighed for mangfoldighed

Af Robert Vestergaard Olsen, skov- og landskabsingeniør, Lemvig

I LandbrugsAvisen nr. 5/2023 giver Ole Sørensen, Rødkærsbro, udtryk for, at han er frustreret over, at han skal lægge jord brak, når han bruger sine arealer til afgræsning/naturpleje.

Kravet om brak er måske ikke så tosset endda. For nok sættes der i tiden lighedstegn mellem afgræssede arealer og god natur, men helt så enkelt er det måske ikke. Når der findes så høj en biodiversitet på arealer afgræsset af husdyr, skyldes det for en stor del de forskellige insekter, der tiltrækkes af husdyrenes gødning. Vigtige elementer i god ”natur” er variation og mangfoldighed, så det vil være positivt, hvis de ensartede græsarealer her og der erstattes af noget andet. Når jeg sætter natur i anførselstegn, er det fordi det vi oftest kalder natur, ikke er rigtig vild natur, men en menneskeskabt tilstand. Egentlig kan man måske godt sige, at kalde afgræsning for naturpleje er lidt søgt, idet man netop hinder naturen i at udvikle sig på sine egne præmisser. Selv har jeg i betydende omgang været aktiv deltager i græsningsprojekter, og anerkender også, at de nogen steder giver god mening sammen med andre naturtyper.

Skåret ud i pap siger jeg ofte, at den afgræssede eng er god for lærker, men hvis du gerne vil have nattergale er det bedre, at en del af engen gror til i pilekrat. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er det sådan, at en given biotop er en fordel for nogle arter, medens andre arter begunstiges af noget andet. Jeg kan illustrere det med et engareal ved Limfjorden, hvor jeg i en lang årrække kom på jagt. Arealet var afgræsset af kreaturer, og vi skød bekkasiner og krikænder ved de vandhuller der var. Siden blev kreaturerne taget væk, og arealet blev mere tilgroet med pil og tagrør. Bekkasinerne og krikænderne forsvandt, men der kom i stedet rådyr og fasaner. Hvad var bedst? Svaret afhænger af, hvem du spørger.

Mangfoldige muligheder

Nu har vi fået nogle brakkrav der muliggør, at vi kan have forskellige former for brak såsom blomsterbrak, markkrat og småbiotoper m.fl. Mulighederne er mangfoldige. Selv har jeg byttet arealer med min nabo, hvor jeg har et jagtareal. Han dyrker korn og vil gerne have velordnede firkantede marker, så han har lånt en sådan mark af mig, medens jeg i bytte får mulighed for at lave småbiotoper m.m. i hans skæve markhjørner og kiler. Ved at søge braktilskud på op mod halvdelen af mit areal og skære ned på kreaturholdet, får jeg omkring 4700 kr/ha i støtte for brakarealet. Det er over niveauet for leje af god landbrugsjord her på egnen. Byttet er en god løsning for os begge. Jeg synes det er fantastisk, at man kan gøre noget sådant for offentlige penge.

En ting jeg ikke forstår meningen med er, at nogle former for brak skal slås en gang om året. Slip dog naturen en lille smule fri og lad den få lov at udvikle sig som den vil uden menneskelig påvirkning. Hvorfor den slåning?

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle