EU forhandler i øjeblikket om handelsaftaler med lande i Sydamerika, mens forhandlinger med New Zealand og Australien er på vej
Af Torbjorn Olausson, Økonomisk Rådgiver, Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark
Om en måneds tid vil handelsministre fra mere end 160 lande mødes i Buenos Aires til en ministerkonference i Verdenshandelsorganisationen, WTO.
Samtidigt er EU-Kommissionen i gang med at forhandle egne bilaterale aftaler. Landene i EU har brug for handelsforbindelser til resten af verden. Rundt regnet 90 pct. af den globale vækst, vi regner med at se, kommer til at ske uden for unionen. Derfor forhandler EU på egen hånd sideløbende med, at landene i WTO mødes.
EU har haft en aftale med Sydkorea siden 2011 og en aftale med Canada siden september i år, og forhåbentligt får vi de sidste dele af aftalen med Japan på plads inden jul. Aftaler med Singapore og Vietnam er færdigforhandlede og er ved at blive oversat til alle EUs 24 sprog, inklusive dansk.
Sydamerika mangler
På det sydamerikanske kontinent har EU aftaler med Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru, Mexico, Chile og de centralamerikanske lande. Der er dog en udfordring tilbage: Sydamerikas største handelsblok, Mercosur, som indeholder 275 millioner mennesker i Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, har man ikke fået en aftale på plads med på trods af, at der har været forhandlinger i gang i 17 år.
Der er flere grunde til, at forhandlingerne med Mercosur-landene har været svære. For det første har landene en stor fødevaresektor. Fødevareproduktion er netop et område, hvor flere EU-lande er bange for øget konkurrence.
For det andet har Mercosur-landene ikke et fælles organ som EU-Kommisionen, der kan træffe beslutninger. Derfor har landenes interne stridigheder ført til flere, årelange pauser i forhandlingerne.
For det tredje har flere af landene, indtil for nylig, nydt godt af EUs handelsrabatter til udviklingslande, den såkaldte GSP-ordning.
Skred i forhandlingerne
Nu er der dog sket et skift i den politiske stemning. Mercosur-landene får ikke længere rabatter, da de simpelthen er blevet for ’rige’ til at få rabatten forbeholdt udviklingslande, og EU er blevet langt den største eksportdestination for flere af deres største virksomheder.
Lige nu er forhandlingerne på et meget afgørende stadie, og de er også blevet diskuteret mellem handelsministrene her i EU til det sidste topmøde den 10. november. Hovedkontroversen i EU handler om, hvorvidt unionen skal give yderligere toldnedsættelser til import af bl.a. oksekød og alkohol fra Mercosur-blokken mod til gengæld at få en toldnedsættelse eller toldfritagelse på EU-produkter.
Australien og
New Zealand på vej
Unionen er også i gang med at starte forhandlinger med Australien og New Zealand. Men selvom de to lande er politisk allierede med EU, og vores told på industriprodukter nok vil blive fjernet i en eventuel aftale, vil deres eksport af fødevarer være i direkte konkurrence med europæiske producenter. Derfor skal der findes et fair kompromis mellem de to sider.
Til gengæld vil forhandlingerne med Mercosur, og med Australien og New Zealand, give nye muligheder for de danske virksomheder, som eksporterer fødevarer. I 2016 eksporterede Danmark for 5,1 mia. kroner til Mercosur, og 700 millioner af disse var fødevareprodukter eller maskineri til landbrugssektoren.
Samme år eksporterede vi til sammenligning for 7,4 mia. kr. til Australien, og 2,6 mia. kr. til New Zealand.
’Made in Denmark’ er et kvalitetsstempel, som er kendt verden over. Derfor vil EU-Kommissionen også gøre sit ypperste for, at de danske mærker og beskyttede produkter vil beholde deres eksklusive kvaliteter i de nye markeder, når vi får en aftale på plads.
