Nye normer for næringsstoffer skal give mindre diarré og bedre bundlinje

Af Jes Callesen, rådgiver, Svinerådgivningen

Der er ændret i normer for aminosyrer og protein til smågrise, ungsvin og drægtige søer. Desuden er niveauet af calcium til smågrise lavere ved de mindste grise.

Normen til drægtige søer er justeret væsentligt, og der er tilføjet en norm for 2-fasefodring.

Mindre diarré og bedre bundlinje

Normerne for aminosyrer leucin, isoleucin, histidin og valin er sænket til smågrise og ungsvin.

Desuden er normer for protein og aminosyrer lidt lavere end hidtil i perioden lige efter fravænning, for at minimere risikoen for diarré og for at forbedre produktionsøkonomien.

Et højt proteinhold vil kræve en større andel dyre proteinkilder. Ændringen optimerer proteinudnyttelsen, minimerer diarrérisikoen og forbedrer dækningsbidraget for hele smågriseperioden.

Normerne er fastlagt som det økonomisk optimale niveau ved typisk råvarevalg og prisrelationer.

For smågrise er udgangspunktet standardnormer, da det er disse normer, som giver den bedste økonomi. I besætninger, hvor grisene i perioder har diarréproblemer, kan man forsøge at fodre efter skånenormen, da lavere proteinniveau måske kan afhjælpe diarréproblemerne. Fodring efter skånenormer vil dog reducere produktiviteten. Minimum for protein afhænger af råvarevalget.

For smågrise er niveauet af calcium lavere ved de mindste grise og i skånenormer, da højt calcium fra foderkridt øger risikoen for diarré, hvilket betyder, at niveauet af calcium er et kompromis mellem diarrérisiko og maksimal mineralisering af knogler.

For ungsvin er der lige som for smågrise lagt vægt på at maksimere proteinudnyttelsen ved så lavt proteinniveau som muligt af hensyn til risikoen for diarré. Hos både ung- og slagtesvin er der fremover større fokus på at besætninger med lavt foderforbrug skal tildeles højere niveau af protein og aminosyrer.

Tiltrængt opdatering af aminosyreprofilen

Aminosyreprofilerne i normer til drægtige søer er ændret betydeligt ud fra teoretiske beregninger af behov til vækst og vedligehold – i praksis bliver ændringen næsten ikke mærkbar, idet mange i forvejen kører med lignende niveauer som i de nye anbefalede normer.

Normen til drægtige søer er opdelt i en norm til hele perioden, hvor der anbefales 4,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso, og normer til fasefodring med 3,5 g fordøjeligt lysin pr. FEso til dag 85 efterfulgt af 5,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso.