Igen i år er der et bekymrende fald på antallet af optagne på flere af de videregående uddannelser, som relaterer til landbruget.
De nye tal for antallet af optagne på de videregående uddannelser er igen bekymrende læsning, når det handler om landbruget.
Igen i år falder antallet af optagne nemlig på flere af de fødevare- og landbrugsrelevante uddannelser, og det betyder blandt andet, at landbrugets rådgivningscentre får sværere ved at finde kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
Det gælder særligt de to bacheloruddannelser på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som man skal bruge for at uddanne sig til agronom. Her er antallet af optagne rekordlavt i år.
På Københavns Universitet hedder uddannelsen man skal bruge for at blive agronom "naturressourcer". Her er der i år optaget 47, hvilket er halvering til for bare to år siden, hvor der blev optaget 99 på uddannelsen. Sidste år blev der på Naturressourcer optaget 61.
På Aarhus Universitet er det "agrobiologi", som skal bruges til at uddanne sig til agronom. Her er der i år optaget 24 mod 29 sidste år.
Unormale år
Det skal med, at antallet af optagne i 2021 og 2020 formentlig har været ekstraordinære høje, da der har være tale om "corona-år", hvor det for eksempel har været meget svært for unge, der kommer ud fra gymnasierne at tage ud at rejse. De valgte i stedet at blive optaget på en videregående uddannelse.
Et faktum er det dog, at der stadigvæk er tale om fald i antallet af optagne før verden blev ramt en coronapandemi.
Lidt mærkeligt
Hos Landbrug & Fødevarer undrer man sig over, at uddannelserne, der kan bruges for at blive agronom, bliver fravalgt.
- Det undrer os faktisk lidt, at det bliver ved med at falde. Der er tale om uddannelser, som handler om at finde løsninger på samfundsmæssige problemer som miljø, klima og sunde fødevarer. Alt sammen noget, som er oppe i tiden. Så det er lidt mærkeligt, at de uddannelser ikke trækker mere, siger Morten Andersen Linnet, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
Han fortæller, at man fra fødevarebranchen allerede har sat gang i en kampagneindsats for at lave målrettet rekruttering til de videregående uddannelser. Den kampagne fortsætter.
Fra Morten Andersen Linnet lyder det, at når det kommer til landbrugets rådgivning, så er der allerede i dag mangel på færdiguddannede agronomer.
- Der er allerede i dag ikke nok. Så derfor ansætter man nogle andre, som man så videreuddanner inden for jordbrug, siger han og nævner, at det kan for eksempel være biologer.
- Men der mangler dem med den fra dybere faglige viden, siger han.
Også fald på jordbrugsteknolog-uddannelse
Det er ikke kun universiteternes videregående uddannelser, hvor der er tale om fald. Også uddannelsen til jordbrugsteknolog, der er en to-årig videregående uddannelse, som kan læses på erhvervsakademier i Odense, Slagelse og Viby, er der tale om et samlet fald på mellem 20 og 33 procent i forhold til sidste år.
På uddannelsen til husdyrvidenskab på Københavns Universitet, en slags agronomuddannelser inden for husdyrområdet, er der i år kun et mindre fald i forhold til sidste år, som svarer til de cirka 10 procent, som er gennemsnitsfaldet for antallet af optagne på samtlige videregående uddannelser i år.
Dyrlæge ultrapopulært
En uddannelse på fødevare- og landbrugsområdet stikker dog ud. Det er veterinærmedicin, som skal bruges til at blive dyrlæge. Sædvanen tro er der her ingen ledige pladser, og det krævet et tårnhøjt gennemsnit på over 10 fra gymnasiet for at blive optaget.
Tallene for antallet af optagne kan stige i den kommende tid kan stige for uddannelserne, når nogle af de studerende, der ikke fik deres ønskepladser, kan søge ind på andre uddannelser.
- Så i den kommende måned frem til studiestart gælder det for alle virksomheder i landbrugserhvervet om at være ekstra synlige omkring de mange spændende uddannelses- og jobmuligheder, som sektoren byder på, siger Morten Andersen Linnet.
