Kvælstof fra nedgravede mink svarer til gødning til 1.000 hektar

Mængden af kvælstof i nedgravede mink svarer til kvælstof nok til tusind hektar korn.

Kvælstoffet fra de nedgravede mink i massegraven ved Boutrup Sø svarer til den mængde kvælstof, der må udbringes på 1.000 hektar hvede eksempelvis.

Det forklarer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, efter det mandag er kommet frem, at de 4.900 tons mink indeholder 147 tons kvælstof.

"Det er ret voldsomt, og i virkeligheden er det noget, man aldrig nogensinde ville tillade under normale omstændigheder", siger han og tilføjer:

"Man har tydeligvis stået i en desperation situation, hvor man ikke vidste, hvad man skulle gøre".

vil have høj koncentration af kvælstof

Det er i et svar fra miljøminister Lea Wermelin (S) til Kristian Pihl Lorentzen, der fortæller, hvor meget kvælstof minkene indeholder.

Ifølge Aarhus Universitet er der 30 kg kvælstof i ét ton mink, og det giver altså i alt 147 tons kvælstof.

"Det vil betyde, at det vand, der siver ud, vil have meget høj koncentration af nitrat og ammonium. Formentlig vil det bevæge sig nedad, men afhængigt af forholdene vil det også sive ud til siderne og dermed ud i søen og vandløbene", siger Jørgen E. Olesen, der tilføjer, at det er meget svært at sige, hvor stor en del af kvælstoffet, der rent faktisk udvaskes.

Det kom i sidste uge frem, at nogle af minkene er gravet for tæt på Boutrup Sø, og her forklarede Jørgen E. Olesen til Landbrugsavisen.dk, at den store mængde kvælstof kan søen til en algesump på få år.

vil måske sætte ind med afværgning

I svaret fremgår det også, at Miljøstyrelsen har intensiveret overvågningen af området for at undgå påvirkning af søen og vandløbene i området.

"Det vil også blive vurderet, hvordan der om nødvendigt kan etableres afværgeforanstaltninger", lyder det fra styrelsen.

Styrelsen fastholder, at man ikke forventer en akut påvirkning af Boutrup Sø.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle