Nyeste tal: Udsigt til næsten tre millioner færre danske griseslagtninger

Danske griseslagterier mangler grise. Mere end 15 procent færre grise er frem til uge 10 blevet slagtet i år i forhold til sidste års slagtetal.

Alvoren breder sig på de danske griseslagterier, der ti uger inde i året har haft 15,6 procent færre slagtninger set i forhold til samme periode sidste år.

Det viser tal fra Markedsnyt for grisekød.

I uge ti blev i alt 296.155 grise slagtet, og tallet er faldende i forhold til de foregående uger, hvor flere end 300.000 grise blev slagtet.

Fortsætter nedturen med 15 procent færre slagtede grise året ud er det ensbetydende med, at knap 2,8 millioner færre grise slagtes, hvis der tages udgangspunkt i antallet af griseslagtninger i 2022, som var på 17,8 millioner styk.

2,8 millioner færre grise er flere end der i 2022 blevet slagtet på Danish Crowns slagteri i Blans, som er slagterikoncernens næststørste slagteri.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle