Nystartet virksomhed tilbyder rådgivning

Birgitte Bendixen har 1. august 2017 etableret virksomheden Elite Opti, som tilbyder svinerådgivning.

Birgitte Bendixen er uddannet agronom fra Landbohøjskolen i København i 2002. Hun har efterfølgende været ansat som sælger af vitaminer og mineraler i grovvarebranchen, som konsulent i Syddansk Svinerådgivning i Vojens og senest som svinerådgiver hos landmand Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm i Bramming.

»Jeg glæder mig over mit gode samarbejde med Martin Lund Madsen, som også rækker ud i fremtiden, hvor han fortsat vil benytte sig af mine kompetencer, ikke mindst på den del af produktionen, der hedder controlling og foderoptimering,« fortæller Birgitte Bendixen.

»I et land, hvor mange hylder lønmodtagerkulturen, er det noget af et spring at etablere sig med egen virksomhed, men jeg er fyldt med optimisme,« lyder det fra Birgitte Bendixen.

I sin virksomhed tilbyder Birgitte Bendixen produktionsrådgivning og foderoptimering.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle