Nyt EU-krav vil koste danske læhegn

Alle landmænd skal fra 2023 sikre mindst fire pct. ikke-produktive arealer. Men den danske model for gennemførelse af kravet vil få landmænd til at rydde deres læhegn. Det mener Henrik Bertelsen.

Fra 2023 skal EUs landmænd - blandt meget andet nyt - etablere fire pct. ’ikke-produktive’ arealer på deres omsdriftsarealer. Det skal gøre EUs landbrugspolitik grønnere.

Men den måde, den danske regering vil gennemføre kravet på i Danmark, giver landmændene incitament til det modsatte og vil formentlig få mange til at nedlægge f.eks. læhegn, stik mod hensigten om en grønnere landbrugspolitik .

Det mener Landbrug & Fødevarer, og Henrik Bertelsen, næstformand i Familielandbruget, er helt enig.

Han henviser til, at regeringen i sit forslag til dansk implementering af EUs nye landbrugspolitik, CAP-planen, lægger op til, at eksisterende læhegn og biotoper ikke kan tælle med i de fire procent ikke-produktive arealer.

’Fuldstændig gak’

"Det vil sige, at hvis man allerede har lavet noget natur, f.eks. plantet nogle læhegn, kan man ikke regne det med. Man kan for den sags skyld have plantet læhegn for hver 20. meter på sin ejendom, men det tæller ikke med. Man skal lave noget nyt! Det er jo fuldstændig gak, for dermed giver man folk al mulig grund til at rydde de læhegn, man har, - flise dem - for at kunne udlægge arealet til ’ikke-produktive arealer’ bagefter", mener Henrik Bertelsen.

"På den måde straffer man endnu en gang dem, der allerede har gjort noget, mens man giver dem, der ikke har lyst til at gøre noget, alle mulige grunde til at rydde den smule, de måtte have tilbage - for at kunne kalde dem ’ikke-produktive arealer’".

"Og hvad med ekstensiv græsning, som er super godt for naturen - det er vel en landbrugsaktivitet, så det kan måske heller ikke kaldes ’ikke-produktivt’?".

I strid med konvention

Henrik Bertelsen mener ligefrem, at regeringens forslag til CAP-plan er i strid med Biodiversitetskonventionen, som Danmark har skrevet under på for årtier siden, og som bl.a. kræver udfasning af negative incitamenter for naturen.

"Det her er et klart, negativt incitament. Det er kuleskørt!".

Ifølge Henrik Bertelsen er det et aktivt valg, at den danske regering ikke tæller eksisterende læhegn med i markblokken, så de er afskåret fra at blive betragtet som ikke-produktive arealer.

"Nogle lande har deres læhegn inde i markblokken, og så tæller de dem også med i ’ikke-produktive arealer’".

Bruttoarealmodel

Det øger kun Henrik Bertelsens indignation, at den bruttoarealmodel, som bl.a. Familielandbruget har kæmpet hårdt for at få ind i landbrugsreformen, i den danske CAP-plan tegner til at blive så bureaukratisk, at den mister sin effekt.

"Der skal åbenbart tegnes ind og beregnes og gøres ved. Så er vi nogenlunde samme sted, som vi plejer at være".

Bruttoarealmodellen skal bane vej for, at op til 20 pct. af et støtteberettiget areal kan bestå af småbiotoper som opvækst af træer og buske, vildt- og bivenlige tiltag og våde områder, uden at arealet mister sin støtteberettigelse på grund af kravet om landbrugsaktivitet.

Faktaboks

Fire pct. ikke-produktive arealer fra 2023

  • Fra 2023 skal alle landmænd sikre, at mindst fire pct. af bedriftens omdriftsareal udgøres af ’ikke-produktive arealer’.
  • Det kan være brak, markbræmmer, småbiotoper og markkrat og stedfaste landskabselemener som søer og fortidsminder samt 3-meter bræmmer.

Kilde: Regeringens og Landbrugsstyrelsens forslag til dansk CAP-plan 2023-2027.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle