Nyt europæisk laboratorium stiller skarpt på kvægfoder

Alltech har netop åbnet et laboratorium i England, som skal analysere foderprøver.

Europæiske kvægbrugere har netop fået endnu en mulighed, når det handler om at analysere foderprøver.

Alltech har netop åbnet et IFM laboratorie sammen med engelske Harper Adams University, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Værktøjet IFM er udviklet i samarbejde med universitet, og er et ernæringsværktøj, der simulerer fermenteringen i vommen og evaluerer fordøjelsen af foder inde i dyret.

Foderprøver, som eksempelvis koncentrater, frisk foder, ensilage eller TMR, inkuberes ved hjælp af vomvæske i 48 timer og analyseres derefter for fedtsyrer (VFA) og mikrobiel biomasse. Alltech IFM måler gasproduktionen i hele processen, hvilket betyder, at den mængde energi, der går tabt som metan og metanudledning pr. dyr, kan beregnes. Alltech IFM er godkendt af Carbon Trust som et effektivt værktøj til at måle gård- og foderspecifik metanudledning.

Ifølge doktor Jim Huntington fra Harper Adams University har man nu mulighed for at minimere foderspild og gasproduktion, og det er vigtigt i bestræbelserne på at videreudvikle højproducerende mejeri- og oksekødssystemer i Europa fremadrettet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle