Nyt fjærkræslagteri er flyvende

Slagteriet Gedved Fjærkræslagteri regner med at kunne slagte op mod 40.000 kyllinger om dagen, når det nye slagteri er fuldt etableret.

Gedved Fjærkræslagteri - der åbnede i efteråret - øger forsat deres slagtninger. Ifølge folkene bag er indkøringsperioden en succes, skriver Horsens Folkeblad.

"Der bliver slagtet næsten hver dag. Vi slagter nu 20.000 kyllinger om dagen, og vi øger fortsat antallet dag for dag – afløst af nogle dage, hvor vi justerer maskinerne," siger talsmanden for investorerne, Ronald Rokkedahl.

Ronald Rokkedahl fortæller, at de har slagtet over 100.000 kyllinger, til trods for at slagteriet kun kører på 50 procent kapacitet.

Han regner med, at der skal slagtes op mod 40.000 kyllinger om dagen, når slagteriet snart kører på fuld tryk. Der kommer stadig nye medarbejdere til, efterhånden som kapaciteten øges.

Indtil slagteriet kommer helt op at køre, får de slagtet kyllinger i Holland. De vil være sikre på, at det nye slagteri er på 100 procent, før de slagter alle kyllinger i Danmark, fortæller Ronald Rokkedahl.

Det er blandt andet fjerkræproducenter, der er brudt ud fra Rose Poultry under HKscan, som står bag  Gedved Fjærkræslagteri.

Fjerkræslagteriet gik konkurs for 16 år siden, men genåbnede sidste år med nyt udstyr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle