Nyt glyphosatforbud på vej: "Ren symbolpolitik"

I torsdags behandlede Folketinget et lovforslag, der skal gøre det forbudt at bruge glyphosat på på en række offentlige og private arealer. Forslaget har dog i sig selv ingen miljøeffekt, vurderer Miljøministeriet selv, og det har fået partierne i blå blok til at stille sig på hælene

Fra 1. januar 2024 skal det være forbudt at anvende plantebeskyttelsesmidler med 'ikke let-nedbrydelige aktivstoffer' på en række private og offentlige arealer. Det drejer sig for eksempel på veje, fliser, gårdspladser, indkørsler, pladser, fortove eller parkeringspladser.

Forslaget har været længe på vej, og blev blandt andet præsenteret i et byudspil fra regeringen i maj sidste år. I september sidste år blev det en del af en aftale mellem regeringen og dets støttepartier, der har navnet 'Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling'

I torsdags i Folketinget blev loven, der skal udmønte forbuddet behandlet. De midler, der er karakteriseret som  'ikke let-nedbrydelige aktivstoffer' dækker over glyphosat.

Et stof politikerne på Christiansborg i øvrigt for nylig i en pesticidaftale gjorde billigere at indkøbe, da det hører til de mindre belastende stoffer.

I Folketingssalen var der stor kritik af lovforslaget fra ordførerne i blå blok. Her hæfter man sig i sær ved, at det i bemærkningerne til lovforslaget lyder, at det ikke bidrager til nogle miljø- og naturmæssige konsekvenser. 

Ingen effekt

Fra De Konservatives miljøordfører Mona Juul, lød det under debatten, at for mange lyder det sikkert helt "ping-pong" at lave forbud mod brug af glyphosat på de pågældene arealer. 

"Men stop lige en gang, for Miljøministeriet vurderer samtidig, at lovforslaget i sig selv hverken vil bidrage til miljø eller have naturmæssige konsekvenser. Hov, der vil altså ikke være nogen effekt af det forbud. Det vil da også for glyfosatholdige produkters vedkommende være mærkeligt, eftersom Miljøstyrelsen jo selv har risikovurderet og fundet produktet sikkert", lød det fra Mona Juul.

Nye Borgerliges Mette Thiesen var under debatten også kritisk. Hun henviste til høringssvar fra både Landbrug & Fødevarer og Dansk Planteværn i forbindelse med lovforslaget.

"Dansk Planteværn finder det kontroversielt, at regeringen foreslår at lave et forbud mod anvendelse af produkter, som Miljøstyrelsen har risikovurderet og fundet sikre."

"Landbrug & Fødevarer er ikke bekendt med – og det er vi heller ikke i Nye Borgerlige – dokumentationen for, at glyfosat udgør en risiko for grundvandet, i øvrigt heller ikke i bynære områder", sagde hun, og fortalte, at fra Nye Borgerlige er holdningen, at forbud simpelthen er i strid med videnskabelige fakta og viden.

Fra Erling Bonnesen fra Venstre lød det:

"Man har tilsyneladende et lovforslag nu, som ikke hænger sammen med det, som regeringens eget apparat siger omkring anbefalinger. Det må da i den grad undre. Så det skal vi da have boret ud", sagde han.


Miljøminister Lea Wermelin afviste blå bloks kritik af lovforslag.

Minister afviser

Fra miljøminister Lea Wermelin (S) blev kritikken fra de blå ordførere afvist.

"Det her lovforslag bygger på både fakta og sund fornuft", sagde hun.

Hun mener, at de blå ordførere ikke er i stand til at læse bemærkningerne til lovforslaget rigtigt. Efter sætningen om, at Miljøministeriet ikke vurderer, at lovforslaget i sig selv bidrager til nogle natur- og miljømæssige konsekvenser, så bliver det bemærket, at forbuddet der forventes fastsat ved bekendtgørelser efterfølgende 'vil bidrage til at opretholde et højt beskyttelsesniveau for vandmiljøet', og dermed antages det, at give en reduktion i den samlede miljøbelastning fra plantebeskyttelsesmidler.

"Det tænker jeg sådan set er meget godt, i forhold til det, som den konservative ordfører var inde på", sagde hun med henvisning til Mona Juul.

Fra miljøministeren lød det, at det er sikkerhedsvurderingen, at der er tale om arealer, hvor der er en særlig risiko, og det er jo, fordi det øverste jordlag er gravet væk på de her arealer, hvor der for eksempel er fliser

"Det er jo det, der gør, at der er en særlig risiko med hensyn til de midler, som er ikkeletnedbrydelige", lød det fra Lea Wermelin. 

Stigning i forbrug

Fra miljøministeren blev det bemærket, at de letnedbrydelige stoffer, som for eksempel pelargonsyre eller eddikesyre, stadig gerne må anvendes.

Netop brugen af disse stoffer, og en udfasning af glyphosat fra kommuner, førte i øvrigt paradoksalt nok til, at der i en opgørelse som Miljøstyrelsen kom med i juni sidste år kunne måles en stigning på 63 procent af anvendt aktivstof på de offentlige arealer  i forhold til 2016.


Udviklingen i pesticidforbrug (kg aktivstof) på offentlige arealer 1995-2020. Kilde: Miljøstyrelsen

Emneord

spolorm

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle