Nyt initiativ får Egypten til at sænke forventet import af hvede

Egyptiske møllere skal øge mængden af hvedeklid for at mindske behovet for at importere hvede.

Egypten har igangsat et initiativ, der skal øge mængden af egenproduceret hvedemel og dermed sænke behovet for import af hvede.

Det skriver Jyske Bank i sin afgrødekommentar mandag.

Konkret er møllerne i landets subsidieprogram blevet bedt om at øge mængden af hvedeklid i produktionen for på den måde at højne output med seks procent.

Netop Egypten er et af de lande, der har været ramt hårdest af udfordringerne med at eksporte korn fra Ukraine.

På baggrund af denne manøvre forventer landet fremover at importere 500.000 tons mindre hvede årligt.

Typisk Svag sæson venter

Med udgangen af juni rundt om hjørnet, gør Jyske Bank i øvrigt opmærksom på, at juli-august historisk har været den svageste sæson for afgrødepriser

Om mønsteret gentager sig, er dog vanskeligt at spå om med så mange variable vi ser påvirke priserne lige nu, lyder det i kommentaren.

Medving på aktiemarkedet

Afgrødekommentaren runder også finansmarkederne.

På finansmarkederne har vi set faldende overbevisning om at centralbankerne kan holde tempoet i deres kommunikerede renteforhøjelser.

Det har været medvirkende til medvind på aktiemarkederne, og fokus retter sig nu mod ECBs centralbank-konference i Sintra man-onsdag. Spørgsmålet er om det er for tidligt at vente et skifte i overbevisning blandt centralbankerne, da inflationen stadig er stigende.

Det må til gengæld forventes, at de faldende vækstindikatorer, vi har set de seneste uger, vil blive adresseret, lyder det i kommentaren

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle