Nyt projekt skal give færre døde smågrise

Et nyt projekt fra Videncenter for Dyrevelfærd skal være med til at sikre, at færre pattegrise bliver klemt ihjel af deres mor, når hun går løs i svinestien.

Der er i dag højere pattegrisdødelighed hos diegivende søer, der går løse end hos diegivende søer, der er fikserede.

Nu har Videncenter for Dyrevelfærd under Fødevarestyrelsen fået midler til at gennemføre et projekt, der har som mål, at færre grise skal klemmes ihjel lige efter fødslen.

Projektet skal finde de faktorer, der kan forudsige en højere pattegrisedødelighed. Dette vil kunne bidrage til udbredelsen af velfungerende systemer til løse diegivende søer.

"Det må og skal være muligt at finde en måde, hvor vi kan sikre en højere dyrevelfærd for soen, uden at det betyder flere døde pattegrise. Derfor glæder jeg mig meget til at se, hvilke løsninger det her projekt kan finde frem til," siger fødevareminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Videncenter for Svineproduktion under Seges har også lanceret et projekt, der skal reducere pattegrisedødeligheden. Det hedder "PattegriseLIV", og som led i projektet afholder VSP gratis seminarer rundt i landet. Det første fandt sted i Søften i går, det næste i Herning i dag, onsdag, eftermiddag, mens de sidste afholdes tirsdag næste uge i Kolding og Sorø.

Emneord

dyrevelfærd

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle