Flere græsmarker kan give bedre klima og miljø, men lige nu kan landmænd ikke opnå kreditering for de grønne græsmarker, og det vil nyt forskningsprojekt lave om på.
Når man dyrker flerårige græsmarker opbygges der kulstof i jorden, og atmosfæren spares for den CO2, som lagres under marken. Dyrkning af græs kræver ikke pesticider, og i forhold til enårige kornafgrøder er der meget lavere kvælstofudvaskning fra flerårige græsmarker.
Samtidig er græsmarkerne grobund for nye bæredygtige produkter; bl.a. grøn protein som kan erstatte importeret soja.
Alt sammen kendte fakta, men lige nu er udfordringen, at man ikke kan høste alle gevinsterne ved græsdyrkningen.
Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse, hvor det bliver klart, at universitetet vil starte et forskningsprojekt op, der skal gøre det endnu mere attraktivt at dyrke græs.
"Bl.a. mangler vi værktøjer, som kan dokumentere de langsigtede effekter af græsdyrkning. Både myndigheder og fødevarevirksomheder peger på, at det er nødvendigt med solid forskningsmæssig dokumentation, hvis vi skal kunne indregne effekterne af græs og kløver på jordens kulstofindhold", lyder det.
Også landmanden har mere at vinde på græsmarkerne.
"Da der endnu ikke er officielle systemer til kreditering, så får landmanden i dag ikke kredit for at dyrke klimavenlige afgrøder. Årsagen er bl.a., at det er vanskeligt at fastlægge effekten, da den afhænger af typen af græsmark, dens gødskning, hvor lang tid marken er i drift og hvordan græsmarken omlægges til dyrkning af efterfølgende afgrøder".
Alt det skal et nyt forskningsprojekt "GrassTools" nu råde bod på. Projektet vil udvikle værktøjer, der gør det muligt at dokumentere og udnytte potentialet i græsmarkerne.
Et af de nye værktøjer, som skal udvikles i GrassTools, er en enkel og præcis metode til at måle mængden af rødder i forskellige sorter af græs og kløver. Det nye værktøj vil kunne vise, hvor meget rodmasse der er under en given sort, og dermed potentialet for CO2 lagring.
"Øget dyrkning af græs og kløver kan bidrage til opfylde både klimamålsætninger og EU's Vandrammedirektiv", siger seniorforsker Uffe Jørgensen Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO).
Flere større landbrugsselskaber er en del af projektet, som kommer til at vare fem år. Partnerne er Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi (koordinator), DSV Frø, Yara, Arla, Danish Crown, Fjordland, Skive Kommune og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Budgettet for forskningen lyder på 26,5 mio. kr., mens der investeres 19,4 mio. kr. af Innovationsfonden.
Faktaboks
Projektet
Information om bl.a. afgrøde, jordtype, gødskning m.m. skal analyseres via matematiske modeller, som også udvikles i projektet. Modellerne skal kunne afgøre den samlede effekt af græsdyrkning på vandmiljø og klima, og dermed danne grundlag for certificering af effekterne.
