Nyt ulvepar har formentlig slået sig ned i plantage, som nu afspærres

Dele af plantage afspærres for at sikre ro til et nyt ulvepar, der muligvis yngler i foråret.

Danmark har formentlig fået et nyt ulvepar, der kan formere sig i løbet af foråret.

Det vurderer forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, der har fundet spor af en hun- og en halvulv, der har løbet og ligget sammen.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Romancen står på i Klelund Plantage ved Hovbog mellem Billund og Esbjerg, hvor også en tredje ulv holder til.

Ejerne af Klelund Plantage har nu afspærret dele af området for at give parret fred, hvis de skulle få unger i løbet af foråret.

Det er nemlig ikke sikkert, at ulvene vil yngle, mener eksperter, der dog vurderer, at der er gode muligheder for det.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle