Nyvalgt svineproducent er udpeget som næstformand for L&F Svineproduktion

Nyvalgte Allan V. Pedersen har indtaget næstformandsposten i Landbrug & Fødevarer Svineproduktions sektorbestyrelse.

Allan V. Pedersen er et nyt ansigt i sektorbestyrelsen hos Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. Han blev valgt på et ekstraordinært møde i januar, da der skulle findes en afløser for Søren Søndergaard, som sidste år blev ny L&F-formand.

Nu har den Give-baserede smågriseproducent indtaget næstformandsposten, efter bestyrelsen har konstitueret sig på et møde mandag. Søren Foged Overgaard har varetaget funktionen siden Søren Søndergaard gik af i november 2020.

Allan V. Pedersen har erfaring med organisatorisk arbejde fra blandt andet Jysk Landbrugs bestyrelse og partipolitisk arbejde.

Erik Larsen fortsætter som formand, mens Ulrik Bremholm er medlem af et udvidet formandskab. 

Efter konstitueringen ser sektorbestyrelsen således ud:

Erik Larsen (formand) og Torben Lyngsøe Povlsen

Begge er udpeget af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.

Søren Foged Overgaard, Ulrik Bremholm og Palle Joest Andersen er udpeget af Danske Svineslagterier.

Niels Jørgen Thomsen er udpeget af Familielandbruget, og Merete L. Andersen er udpeget af DLBR.

Endelig er Allan V. Pedersen (næstformand), Henrik Nielsen og Niels Aagaard Jørgensen udpeget ved landsmøde for svinesektoren.

I det kommende nummer af Magasinet Svin, der udkommer 16. februar, kan du læse mere om Allan V. Pedersen.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle