Oksekødet får flere corona-tæsk: Danish Crown sænker noteringen igen

For tredje gang må Danish Crown sænke noteringen for okse- og kalvekød som følge af corona-krisen.

Danish Crowns sælgere af okse- og kalvekød står med en umådelig svær opgave netop nu: Der er pænt aftræk på det hakkede kød, men de bedste udskæringer er der meget få købere til.

Coronakrisen har lukket restauranter og forhindret familiefester med den konsekvens, at Danish Crown nu for tredje gang må skære i noteringen for okse- og kalvekød:

Leverandører til Dansk Kalv samt ungtyre under 12 måneder får fra og med denne uge 25 øre mindre pr. kg kød.

Ungtyre 12-24 måneder og kvier op til 16 måneder bliver beskåret 40 øre pr. kg

Køer, stude og kvier over 16 måneder blive beskåret op til 50 øre pr. kg.

Endelig nedsættes også tillæget for leverandører af Dansk Kødkvæg. Det beskæres med 50 øre pr. kg til nu at udgøre 25 øre pr. kg.

Suspenderer vægtgrænser

Da afsætningssituationen er særdeles udfordret, har Danish Crown ydermere besluttet at suspendere vægtgrænserne for Dansk Kalv og ungtyre indtil udgangen af maj. For producenter til Dansk Kalv betyder det, at man nu kan vente med at slagte kalvene indtil en slagtevægt på 280 kg.

"Det er svært at få øje på en bedring i markedet på kort sigt", meddeler CEO Finn Klostermann, Danish Crown Beef, i slagteriets markedsopdatering.

I sidste uge skar Danish Crown 60 øre pr. kg af samtlige kategorier og i uge 12 blev de tungeste kvier, stude og køer nedreguleret med 40-80 øre pr. kg.

Emneord

coronavirus

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle