Oliver på 16 år drømmer om at blive selvstændig landmand

Oliver Krogsgaard har altid drømt om at blive landmand - nu er han med til første høst i forbindelse med uddannelsen.

Oliver Krogsgaard på 16 år var med til at høste 30 hektar vinterbyg på Bjarne Vendelbo Andersens bedrift, hvor han er i praktik i forbindelse med, at han er ved at uddanne sig til landmand.

"Det er min første høst på en ny gård i forbindelse med min uddannelse, som jeg startede på i år. Så det er bare mega fedt, for jeg har altid interesseret mig for landbrug og hjulpet til på en gård, siden jeg var helt lille", siger Oliver Krogsgaard.

Han er ikke selv vokset op i landbruget, men har altid boet på landet, hvor naboen har en svinebedrift med planteavl. Så langt tilbage som Oliver Krogsgaard overhovedet husker, har han hjulpet til og overværet naboens gård.

"Selv da jeg var helt lille fulgte jeg med i arbejdet, hvor jeg sad ved siden af. Min onkel har også haft bisonokser på en ejendom med planteavl, hvor jeg også har været med", siger han.

Drømmen om at blive selvstændig

Hos Bjarne Vendelbo Andersen, hvor Oliver Krogsgaard lige nu er i praktik, bliver der drevet 300 hektar planteavl. Udbyttet på vinterbyggen var på godt 6,6 tons per hektar og med en vandprocent på 15-16.

Høsten er kun lige begyndt, så der er mange flere timer forude, hvor tid til venner bliver knap, men det gør ingenting, siger Oliver Krogsgaard.

"Jeg elsker det bare, for mit arbejde er min hobby, så jeg er bare glad hver morgen, når jeg står op og skal på arbejde", siger Oliver Krogsgaard.

Med den indstilling er Oliver Krogsgaard allerede på rette spor med sine fremtidsdrømme om at blive selvstændig.

"Lige siden jeg var helt lille, har jeg ville være selvstændig landmand. Der kom lige en pause, da jeg ved 13-14 år, hvor jeg opgav det, fordi så mange gik konkurs, og der var så meget gæld ved det. Men nu kan jeg godt mærke, at jeg bare skal have sparet nogle penge sammen, så jeg kan blive selvstændig", siger Oliver Krogsgaard.

Med de indsendte billeder deltager Oliver Krogsgaard i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle