Til spørgetimen med statsministeren i Folketinget tirsdag eftermiddag kritiserede SF’s formand Pia Olsen Dyhr, regeringen for at være ved at løbe fra en række politisk aftaler. Heriblandt en aftale fra 2019 omkring de boringsnære beskyttelsesområder.
"Såfremt kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening af BNBO, er aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO."
Sådan lyder en sætning i den politiske aftale fra januar 2019, hvor et bredt flertal i Folketinget blev enige om, at det skal være slut med at bruge pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder, kaldet BNBO.
I december 2019 blev aftalen til lov, og kommunerne fik tre år, til udgangen af 2022, til at risikovurdere BNBO’erne og til at forsøge at indgå frivillige aftaler med landmænd.
Politisk aftale
En politisk aftale er en tekst, der beskriver, hvad en række partier er blevet enige om. Aftalen har ikke nogen juridisk betydning, så det centrale er, hvordan aftalen efterfølgende føres ud i livet.
Regler for politiske aftaler findes ikke. Man kan sige, at en politisk aftale er en tekst, som nogle politiske partier er blevet enige om. Som regel er det regeringen og et eller flere andre partier, der står bag en politisk aftale. Der kan være et større eller mindre flertal bag en aftale.
Som LandrugsAvisen tidligere har beskrevet, så er der ikke indgået mange frivillige aftaler, og både vandværkernes brancheorganisationer samt L&F har bedt om mere tid.
Venter utålmodigt
Her lidt over en måned inde i 2023 venter SF dog utålmodigt på, at det generelle forbud mod sprøjtning i BNBO bliver indført, som man blev enige om i den politiske aftale i januar 2019.
I weekenden lød det fra miljøminister Magnus Heunicke til DR, at han afventer en evaluering om, hvordan det er gået med de frivillige aftaler, før han vil tage stilling til et generelt forbud.
- Den evaluering ser jeg frem til at præsentere for offentligheden og diskutere med Folketingets partier, lød det fra miljøministeren i weekenden.
Forskel på forlig og aftale
I spørgetimen tirsdag eftermiddag bragte SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, sagen op med statsminister Mette Frederiksen (S).
I SF er man bekymret for, at den nye SVM-regering er ved at løbe fra en række politiske aftaler.
Det gælder en aftale om minimumsnormeringer i dagsinstiutioner, men også BNBO-aftalen fra 2019, som blev indgået af den daværende blå VLAK-regering sammen med Socialdemokratiet, SF og De Radikale.
Pia Olsen Dyhr forklarede, at det var SF der fik det ind i aftalen, at fra 2023 skal der indføres et generelt sprøjteforbud i BNBO. Til gengæld fik Venstre, ifølge Pia Olsen Dyhr, ind i aftalen, at man ind til udgangen af 2022 først skulle forsøge sig via frivillighedens vej at få landmænd til at stoppe med at bruge pesticider i BNBO. Fra Pia Olsen Dyhr lyder det, at udsigten til det generelle forbud var altafgørende for SF gik med i aftalen i 2019.
- Når der stadig er flertal, så må aftalen stå ved magt. Ellers har vi jo slet ingen spilleregler med hinanden, hvis en ny flertalsregering generelt bare kan kassere det, som man har gjorde tidligere, sagde Pia Olsen Dyhr henvendt til statsministeren.
Fra Mette Frederiksen lød det, at hun mener, at der er forskel på en politisk aftale og et politisk forlig.
- Et forlig binder på en helt anden måde end en aftale. Og som jeg ser det er der ikke ændret noget i forligspraksis under den her regering, sagde statsministeren, der dog på ingen måde gik ind i detaljer om BNBO-aftalen, som altså ikke er et forlig, men en politisk aftale.
- Jeg ved af gode grunde ikke, hvad man har aftalt i forskellige aftalesammenhænge, hvor jeg ikke selv var til stede. Men jeg kan sige, at den aftale- og forligspraksis, der har været gældende under tidligere regeringer, den gælder også nu. Det gælder i alle sammenhænge. Om det er aftaler om folkeskoleforliget, drikkevand eller noget helt tredje, sagde Mette Frederiksen, da Pia Olsen-Dyhr havde gjort opmærksom på, at hun udmærket er klar over forskellene på et forlig og en aftale på Christiansborg.
