Kjeld Nyhus Andersen har tusindvis af rotte-liv på samvittigheden. Han hjælper med at nedbringe rotteproblemer, når andre giver op.
Det er ikke bare én, fem, ti eller 50. På et ’godt’ træk på to-tre timer, kan der let falde 250.
Kjeld Nyhus Andersen er jæger. Hans foretrukne bytte er som udgangspunkt ikke spiseligt. Det skal bare udryddes, som han siger.
Kjeld jager rotter. Mest på landbrug og rideskoler og kun om natten, når rotterne tror, at ingen ænser deres tilstedeværelse.
Men det gør Kjeld. Med en termisk kikkert spotter han rotterne ved fodertrug, i bildæk på ensilagestakke og på spalterne nær køernes klove eller nyfødte smågrise. En natkikkert hjælper til, at skuddet fra luftbøssen slår den langhalede fjende ihjel.
"Min egen opgørelse viser, at jeg har skudt næsten 10.000 rotter siden midten af april. Undskyld mig, men jeg kan fandeme det her", lyder det bramfrit fra Kjeld Nyhus Andersen.
Bag fjendens linjer
Rottejægeren fra Truust ved Aarhus er 57 år. Han fik sin første luftbøsse og nedlagde en rotte som seksårig. Som otteårig solgte han rotter til en konservator. Nu smides de bare væk.
Kjeld Nyhus Andersen har været fascineret af rotter hele livet igennem. Så meget, at han har opdrættet rotter i snart 20 år.
"På den måde har jeg lært rotterne at kende på nærmeste hold. Det gælder om at forstå dem for at kunne nedlægge dem. Det er ligesom med krig, hvor man skal helt ind bag fjendens linjer for at kunne sænke dem", forklarer han.
De utallige oplevelser med rotter gør, at der næppe er noget ved rotter og deres færden, som overrasker Kjeld Nyhus Andersen. Til gengæld overrasker det ham, at myndigheder og bekæmpere tror, at man kan nedbringe store rottekolonier med gift og fælder.
"Glem det. Så dumme er rotter ikke. De kan sagtens aflure, hvordan de kommer omkring ved fælderne, og når der ligger svinefoder eller hestemüsli, æder de ikke giften. Disse taktikker batter ingenting", er hans erfaring.
Rotter stresser
Kjeld Nyhus Andersen kommer oftest ud til landmænd og indehavere af rideskoler, når kommunale eller private bekæmpere har givet op eller er tæt på det.
"Rotter stresser landmænd. De kan ikke se sig ud af problemet, når de ikke ser effekt af tiltagene. Jeg kan lave en parade af døde rotter, så de kan se, hvad luftbøssen kan udrette. Herefter kan det give god mening at forsøge med almindelig bekæmpelse igen for at undgå, at rotteproblemet eskalerer", siger Kjeld Nyhus Andersen.
Han har jagttegn, men ikke autorisation til bekæmpelse af rotter. Men politiet har nikket ja til hans metode.
"Egentlig ville jeg gerne, at skydning blev en anerkendt bekæmpelsesmetode. Det tror jeg også, at bekæmperne kunne se en fornuft i. Men Miljøstyrelsen vil ikke anerkende det", siger Kjeld Nyhus Andersen.
Han skal tage et teoretisk kursus og have fire måneders praktik hos et bekæmpelsesfirma for at opnå autorisation.
"Men jeg vil ikke gå ind i en praktikansættelse, når jeg alligevel bare siger op bagefter for at være min egen herre", begrunder Kjeld Nyhus Andersen sit fravalg.
Han har lige kvittet sit faste job for at blive fuldtids-rottejæger.
"Der er masser at lave. Desværre. Der kunne snildt være 100 af min slags i Danmark", mener han.
Faktaboks
Det er kun rotterne, der opdager skuddet
- Kan man skyde rotter med luftbøsse, når rotterne sidder på spalterne bag køerne eller grisene?
- Ja, det kan man sagtens, er Kjeld Nyhus Andersens erfaring, for det er oftest kun rotterne, der opdager skuddet. Dyrene, dvs. køer, grise og heste, tager sjældent notits af, at en rotte falder om ved siden af dem.
