Omkommet landmand var tidligere formand for LandboUngdom

Tirsdag omkom en tidligere formand for LandboUngdom i en tragisk arbejdsulykke.

Det var den tidligere formand for LandboUngdom Svend Nygaard, der tirsdag omkom i en tragisk arbejdsulykke på sin egen gård.

Det skriver jv.dk.

Den 34-årige landmand blev fundet død under en væltet minilæsser ved en sin ejendom på  ved Glejbjerg mellem Esbjerg og Kolding.

Ifølge politiet stod minilæsseren i noget mudder. Det vurderes, at minilæsseren er skredet i den bløde jordbund og har ramt den 34-årige mand.

Kondolencer strømmer ind

LandbrugsAvisen har fået bekræftet dødsfaldet fra flere sider. Ingen af dem har på nuværende tidspunkt lyst til at sætte ord på deres sorg.

Samtidig strømmer kondolencer til familien ind på de sociale medier ligesom avisen jv.dk skriver om en by i sorg.

Svend Nygaard bestræd posten som formand for LandboUngdom indtil efteråret 2015. I foråret 2015 blev han selvstændig landmand og det var årsagen til at han stoppede i hvervet som formand.

" Det piner mig dybt, at jeg er nødt til at stoppe som formand, men det er ikke fair over for foreningen at have en formand, der ikke når de opgaver, som han har påtaget sig", sagde han dengang til landbrugsavisen.dk.

OBS. Der stod tidligere onsdag i artiklen, men ulykken skete tirsdag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle