Op mod 600 kr. pr. dyr: Se oksenoteringens positive udvikling siden nytår

Okse- og kalvekødsnoteringen har fået et bemærkelsesværdigt løft siden nytår.

Værdien af danske slagtekvæg er steget mærkbart siden nytår. Det viser en sammenligning af noteringen i uge 1 og uge 26, som landbrugsavisen.dk har foretaget. Der er taget udgangspunkt i basisnoteringen hos Danish Crown Beef.

Det største noteringsløft er sket for kategorierne, som repræsenterer det røde oksekød. Det gælder blandt andet kvier, stude og køer. Her er noteringen øget med 1,77 kroner pr. kg siden årets første uge. For kalvekødet, her repræsenteret af Dansk Kalv, er der sket et noteringsløft på 97 øre pr. kg.

Noteringsløftet betyder, at en ko under 42 måneder med en formklasse fem og 340 kg slagtevægt er blevet 601,8 kroner mere værd siden nytår. Er slagtevægten 300 kg og koen over 42 måneder er værdien øget med 531 kroner. En ungtyr i formklasse otte med en slagtevægt på 280 kg er blevet 495,6 kroner mere værd.

For leverandører til Dansk Kalv betyder de 97 øre pr. kg ekstra, en Dansk Kalv i formklasse tre med 180 kg slagtevægt er blevet knap 175 kroner mere værd.

 

Faktaboks

Noteringen nu og dengang:

  • Dansk Kalv i formklasse tre med slagtevægt på 180 kg: Noteringen er løftet fra 21,9 kr. pr. kg til 22,87 kr. pr. kg.
  • Ungtyr i formklasse otte med slagtevægt på 280 kg: Noteringen er løftet fra 22,55 kr. pr. kg til 24,32 kr. pr. kg.
  • Ko, kvie eller stud (under 42 mdr.) i formklasse fem med slagtevægt på 340 kg: Noteringen er løftet fra 19,65 kr. pr. kg til 21,42 kr. pr. kg.
  • Ko, kvie eller stud (over 42 mdr.) i formklasse fem med slagtevægt på 300 kg: Noteringen er løftet fra 16,90 kr. pr. kg til 18,67 kr. pr. kg.

Noteringen er basisnoteringen, dvs. uden efterbetaling og øvrige, mulige tillæg.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle