OPEC på banen: Olieprisen i ro efter stejle fald

Olieprisen stiger en smule igen efter flere dage med store fald.

De seneste dages skarpe fald i olieprisen er tirsdag morgen bremset.

Opbremsningen kommer, efter at alliancen af olieproducerende lande i OPEC+ har indikeret, at man vil forhindre et kollaps i olieprisen.

Det skriver Reuters tirsdag morgen.

På baggrund af den melding steg en tønde BRENT-nordsøolie med 26 cents til 84,32 pr. tønde. Ligeledes steg den amerikanske WTI-olie til 76,9 dollar per tønde.

Iraks olieminister, Ihsan Abdul Jabbar, sagde mandag på irakisk stats-tv, at organisationen af olieeksporterende lande (OPEC) og allierede, herunder Rusland, kendt som OPEC+, overvåger olieprissituationen og ønsker at opretholde balancen på markederne.

Abdul Jabbars kommentarer var med til at støtte olien, som faldt til det laveste niveau i ni måneder, hovedsageligt på grund af den stigende amerikanske dollar.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle