Operasanger og organist i fuld sving: Høster økologisk rug

Hos familien Hald ved Viborg, går fællesskab, landbrug og musik op i en højere enhed.

Fem kilometer fra Viborg ligger Tenorgården. Her bor operasanger Anders Hald som er 5. generation på gården. Sammen med sin kone Henriette, der er organist, driver de økologiske landbrug og lever samtidig af musikken og deres orkester ’Tyrolerklang’. Familien tæller også tvillingerne Leonore og Daniel på 15 år, Gabriella på 13 år og David på 1,5 år og så har Anders Hald også tre voksne børn. 

Til gården hører 10 hektar, men der drives ca. 50 hektar, da parret også forpagter noget jord. 

"Omlægningen fra konventionel til økologisk landbrug har været rigtig god. Før drev vi alligevel jorden efter nogle halvøkologiske principper. Nu hvor det er helt igennem økologisk, er det blevet bæredygtigt på alle områder, og det er vi dybt taknemmelige over", siger Henriette Hald og oplyser at de i år har høstet rug, havre og græs. 

Mange hjælpende hænder

Med både musikerkarriere og landbrug har parret nok at se til, heldigvis er der hjælp at hente.

"Vi samler familie, venner og en masse skønne frivillige som hjælper med alverdens ting, så vi kan får høsten i hus. Og så bruger vi også maskinstationen til noget af høstarbejdet, så vi ikke går til af stress hvis mejetærskeren går i stykker eller hvis en koncert ligger på årets bedste høstdag", siger Henriette Hald og fortsætter:

"I høsten er det et must at kunne uddelegere. Det er ikke kun at høste, for markerne skal jo også forarbejdes og såes igen", siger hun med et smil på læben.

Selvom høsten kan være stressende, så lægger parret også stor vægt på at det samtidig skal være hyggeligt og glæder sig over at så mange vil komme og hjælper til. 

"Om man hjælper til i marken eller bager en kage til kaffen, vi sætter lige stor pris på det hele. Når høsten er færdig, holder vi hvert år en høstfest for de omkring 20 personer der hjælper til. Det er vores måde at sige tak på", siger Henriette Hald.  

Optræder i landboforeninger

Når familien ikke har travlt med arbejdet på gården, tager de ofte ud og optræder med deres orkester.  

"Tyrolereventyret startede for 15 år siden, da Anders fik en kontrakt på operahuset i Sydtyskland. Vi blev grebet af den folkelige og glade tyrolermusik og startede vores eget orkester ’Tyrolerklang’. Vi tager også ud til landboforeninger med vores show, hvor vi samtidig fortæller om landlivet i bjergene. Børnene synger også med og vi nyder at formidle landlivets glæder sammen med tyrolermusikken", fortæller Henriette Hald. 

For at lade op til høsten bor de hver sommer en måned i Tyrol. Her udvikler parret det tyrolershow som familie turnerer rundt med i Danmark. 

"Når vi kommer hjem, lægger vi tyrolertøjet og trækker i arbejdstøjet, for så er det høst", siger Henriette Hald. 

Med de indsendte billeder deltager Henriette Hald i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Alle 13 afgrøder er indsendt og vinderne har modtaget et SuperGavekort på 800 kr.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle