Det er ren symbolpolitik mener både forskere og ordførere fra blå blok, når regeringen vil indføre dyrkningsforbud på paragraf 3-arealer. V vil have samråd, mens K kritiserer, at man ikke finder en fælles løsning.
Det er en bombe under fundamentet for regeringens forslag om at forbyde gødskning og sprøjtning af de beskyttede paragraf 3-arealer, at to forskere nu åbent kritiserer forslaget.
Det mener landbrugsordfører for Venstre Erling Bonnesen:
"Det er en afsløring af regeringens symbolpolitik, når forskerne så klart og tydeligt hiver grundlaget væk under lovforslaget. Det er grotesk, når vi arbejder med, at der altid skal være et sagligt og fagligt grund for et lovforslag, og derfor bør regeringen trække det tilbage", siger han og fortsætter:
"Vi er på vej med en samrådsindkaldelse, så vi kan få afholdt et samråd med ministeren så snart, vi kan holde møder i udvalget igen".
kunne have fået bedre resultat
Udtalelserne kommer efter, at seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet til Ingeniøren kritiserer forslaget om et forbud for at være symbolpolitik.
Konservatives ordfører Mette Abildgaard tilslutter sig kritikken:
"Jeg er fuldstændig enig med forskerne i, at det ligner en symbolsk kamp fra regeringens side. Jeg går ud fra, at det er derfor, man ikke har involveret os andre (oppositionen, red.). Det kunne have ført til et meget bedre resultat end det her", siger hun.
natur i den lave ende
Forskerne mener, at regeringen har glemt at lytte til fagfolkene på området, der siger, at naturværdierne er begrænset på paragraf 3-engene.
"Når en organisation som DN skriver i sit høringssvar, at der kan argumenteres for, at den natur hører i den lave ende af god natur, men regeringen alligevel ikke sætter spørgsmålstegn ved, om pengene kan bruges andre steder, så handler man mod bedre vidende", siger Mette Abilgaard og henviser til et høringssvar, hvor Danmarks Naturfredningsforening skriver bl.a:
"Det kan udmærket argumenteres, at den natur, som der nu sættes en stopper for at ødelægge yderligere, hører til i den lavere ende af skalaen for god natur".
Ærgerligt for alle parter
Hos Dansk Folkeparti mener Rene Christensen, at det er ærgerligt for både landmænd og natur, at regeringen vil lave et generelt forbud på de i alt 37.000 hektar.
"Hverken landbruget eller naturen har brug for den her slags symbolske kampe. Det er som om, at politik skal være en kampplads med gode og onde, hvor landbruget skal være de onde her. Det er de absolut ikke, men det er klart, at man stille sig på bagben, hvis nogen vil lave en generel regel, der involverer ens jord", siger ordføreren og tilføjer:
"Nogle steder er der brug for særlig beskyttelse af unik natur på paragraf 3-arealer, mens det andre steder giver mening, at der bliver gødsket, så en landmand kan have sit kvæg til at gå ude. Man har gjort noget komplekst meget simpelt for at sende et politisk signal, og det er super ærgerligt".
Uanstændigt
Det er nu tredje gang forbuddet bliver behandlet i Folketingssalen, hvor det først blev vedtaget i 2015, så fjernet i 2016 og nu altså står til at blive vedtaget igen.
"Der er brug for en langsigtet løsning for paragraf 3-arealerne, og det er uanstændigt for dem, der ejer arealerne, at vi regulerer frem og tilbage. Derfor vil vi heller ikke rulle det tilbage, hvis det skulle blive vedtaget, men diffentiere områderne og lave kompensation til landmanden", siger den konservative ordfører:
"Jeg synes, det er en skændsel for det samarbejdende folkestyre, at vi ikke kan finde en god, fælles løsning".
Opdateret kl 13:43 med kommentar fra Dansk Folkeparti.
