Opposition hiver minister i samråd om nye kvælstofkrav

Partier bag Landbrugspakken vil have fødevareminister til at redegøre for konsekvenserne af nye kvælstofkrav.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) skal en tur i et samråd for at forsvare fremrykningen af målene for kvælstofreduktionen.

Det er partierne bag Landbrugspakken, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der vil have ministeren til at redegøre for stramningen, skriver Altinget.

Ved samrådet skal ministeren svar på følgende spørgsmål:

"Vil ministeren redegøre for, at regeringen ekstraordinært fremrykker ekstra krav om efterafgrøder fra 2021 til 2020 samt konsekvenserne af fremrykningen, herunder de komplikationer, det medfører for mange landmænd med markplanlægning og produktionsplanlægning", lyder det og fortsætter:

"Og vil ministeren redegøre for, hvilke forskellige virkemidler ministeren i øvrigt vil fremrykke og stille til rådighed til at gennemføre opgaven?".

De nye krav, der blev aftalt mandag, har vakt stor kritik fra landbruget, fordi de kommer meget sent i forhold til næste år og mangler fagligt belæg, mener Landbrug & Fødevarer.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle